Joachim Koester

Gennem film, fotografi og installation undersøger Joachim Koester fotografiets og de levende billeders tvetydige karakter, som både dokumentarisk og fortællende materiale.Læs flere

Info

Joachim Koester. Foto: Anders Sune Berg

Baggrund

Joachim Koester er født 1962 i København.

Han har studeret på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1987-93.

Bor og arbejder i New York, USA.

Primære medier

Video, fotografi

Website

I sine film- og fotografiske værker undersøger den danske kunstner Joachim Koester historiens synlige spor. Spor, der som æselører i bøger, overalt minder os om, at andre før os, har sat sit præg på den fortælling, vi nu selv er en del af.

Bag værkernes motiver synes at gemme sig en nysgerrighed efter at forstå historien, og vores måde at konstruere den på, udfra hvilke begivenheder vi vælger at huske og mindes, og hvilke vi glemmer og hengemmer i hukommelsen.

Joachim Koesters værker befinder sig et sted midt mellem fiktion og dokumentation, mellem forestilling og fremstilling. På dokumenterende vis portrætterer flere af Koesters fotografier og videoinstallationer steder, hvis storhedstid længe har været glemt, og aktiverer herved glemte erindringer.

Del profilen

'Joachim Koester'

Facebook