Ugens Kunstner – Line Skywalker Karlström

Kunstneren kort
Line Skywalker Karlström arbejder med performance, skulptur, installation, fotografi, video, maleri og tekstil. Omdrejningspunktet i hendes praksis er det direkte forhold mellem krop, handling og rum. Appropriering af rum begynder for hende altid med hendes egen krop.

Med rødder i Arte Povera, feministisk kunst og historisk avantgarde har Karlström for øje at gentænke kunstbegrebet og kunstinstitutionen med sine performative installationer. Blandt andet ved at bruge materialer fra sit personlige liv og fra naturen og ved bevidst at arbejde med ustabilitet og opbrud af de gængse udstillingskonventioner for at sabotere det vante blik.

Baggrund og praksis
Karlströms praksis kredser om det performative og det rituelle. Uanset medium er udgangspunktet kropslig erfaring: skulpturer og installationer hviler på performancestrukturer og udspiller sig lige så meget i tid som i rum. De kan eksempelvis bære spor af en forudgående aktivitet eller pege på en kommende performance.

Line Skywalker Karlströms performances udgøres ofte af enkle bevægelser: at falde, at ligge, at læne sig op ad, at stå. Tilbagevendende materialer er: stiger, reb, spejle, natursten, pinde, ben og levende dyr. Andre virkemidler i hendes vokabularium er gentagelse, kropslig smerte og udholdenhed.

At ’tænke med kroppen’ – det vil sige den helt fysiske forståelse af kunstnerens krop i et rum og det nøgne forhold mellem kunstnerens krop og skulptur –  er noget som Karlström har praktiseret eksempelvis i  At Danse Et Fængsel (2010) og What Makes the Earth Move Under Our Feet? (2010).

Sidstnævnte værk bestod af en totalinstallation, der fungerede som scenografi og rekvisitter for en ni timer lang, stille, semi-improviseret performance. Værkets omdrejningspunkt var koreografi i udvidet forstand og at transformere et rum gennem fysiske bevægelser og handlinger.

Soloudstillingen I Am the Measure på Gentofte bibliotek tager udgangspunkt i det omkringliggende bibliotek som ikonisk rum for vidensproduktion og foreslår alternative vidensproducerende metoder: her iblandt det intuitive og mislykkede.

Udstillingen fremstår både som én stor performancebaseret installation, og som en række objekter og fotografier, der er værker i deres egen ret: installationer af byggematerialer, reoler, stiger og bordplader, og skulpturer af havestole og tørrestativer.

Alle genstande er sirligt samlede og ordnede i grupperede systemer, hvis betydning og symbolik synes at have en rituel og personlig karakter. Dog er enhver orden midlertidig –jernrør og planker står blot lænede op af væggene og af fotografier og malerier, som ville de forhindre enkle afkodninger og gøre betragteren opmærksom på sin egen krop.

Beskrivelse og analyse af et karakteristisk værk
Det rituelle, relationelle og overgangsprægede er også centrale aktiver i værket Lee Sky ger Dora Maar hennes ansikte tillbaka. Værket består af en installation og en 6 timer lang semi-improviseret performance, skabt til udstillingen Supersurrealismen på Moderna Museet Malmö.

Med energi hentet fra Dora Maar, Claude Cahun og andre kvinder fra den historiske avantgarde  – og fra deres fravær i udstillingens rum – synliggør Line Skywalker Karlström (Lee Sky), at behovet for dekonstruktion af konventioner er lige så aktuel i dag, som da Breton skrev Surrealistmanifestet i 1924.

Ved at krybe og slikke sig henover museets gulve og vægge og ved at på en og samme gang at stille sig i vejen for surrealismens værker og lade disse værker ”udspille” sig på sin egen krop, søger Lee Sky at kortslutte genindskrivningen af den gængse historiefortolkning.

Dette kan eksempelvis ses, når Lee Sky placerer sin nøgne, ornamenterede krop foran Salvador Dalis Wilhelm Tells gåde og opfører en dans, der afbryder og omdirigerer publikums blikke.
Installationen, der står tilbage som et spor af handlingerne, består af sandsække, rituelle klæder og en stige med vækkeure i en balanceakt, der giver indtryk af, at tyngdekraften er ophævet.

Portfolio