HEART får 3 mio. af fond

HEART får 3 mio. af fond

HEART’s samling rummer dansk og international kunst fra 1930'erne og frem til i dag. Pressefoto

Det Obelske Familiefond støtter HEART's udstillingskonceptet HEARTfuture over de næste tre år.

Det Obelske Familiefonds donation på 3 mio. kr. er med til at realisere HEART’s fremtidige udstillingsstrategi, som kredser om koncepterne history, future og design.

“Pengene giver os mulighed for at lægge en plan for fremtiden med en sikkerhed for, at udstillingerne faktisk kan realiseres. HEARTfuture er et udviklingsprojekt, som skal besvare en række af de udfordringer, HEART står overfor og medvirke til at opfylde de mål, som udtrykkes i museets strategiplan 2012-2017,” udtaler HEART’s direktør Holger Reenberg.

Udstillingerne under HEARTfuture-programmet begynder i 2013, og de første to er med Jesper Just og John Kørner.

Programmet vil i løbet af de næste tre år veksle mellem udstillinger af enkelte kunstnere og brede præsentationer af samtidskunst.

Det Obelske Familiefond blev etableret i 1956.

I 2011 uddelte fonden 156 mio. kr. til almennyttige formål inden for deres tre fokusområder: Forskning og uddannelse, sociale formål og sundhed, samt kunst og kultur.

Del artiklen

'HEART får 3 mio. af fond'

Facebook