Ugens Kunstner – Nils Erik Gjerdevik

Ugens Kunstner – Nils Erik Gjerdevik

Untitled, 2012, Nils Erik Gjerdevik, olie på lærred. Courtesy Nils Stærk. Foto: P. Wessel.

Billedserie

Udstilling

Nye værker. Maleri, skulptur og tegning

11 okt 2012 27 jan 2013

Nils Erik Gjerdevik

Brandts
Se kort og tider

Nils Erik Gjerdevik arbejder med forskydninger gennem mønstre, ornamenter og diagonaler, der skaber værker, som er levende og umulige at fastholde. Nils Erik Gjerdeviks nye værker kan i øjeblikket ses på Brandts i Odense.

Portræt af Nils Erik Gjerdevik. Courtesy Nils Stærk.
Portræt af Nils Erik Gjerdevik. Courtesy Nils Stærk.
Kunstneren kort
Nils Erik Gjerdevik er af dansk/norsk afstamning og hans kunstneriske virke består hovedsagligt af malerier, keramik- og skumskulpturer samt værker på papir. Hans interessefelt er rettet mod, hvad man kan kalde det non-figurative udtryk, hvor form og farve er centralt.

Siden 1990erne har Nils Erik Gjerdevik været optaget af at sprænge, udvide og kommentere det abstrakte billedsprog og sample frit fra forskellige abstraktionsstrategier i kunsthistorien.

Baggrund og praksis
Nils Erik Gjerdeviks værker er kendetegnet ved fabulerende former, men også ved en effektfuld brug af syrede eller sarte farveskalaer.
I Gjerdesviks værker placeres mønstrede former og billedelementer i yderkanten af ellers monokrome lærreder og ender med at blive billedets centrale punkt.

Untitled, 2012, forskellige materialer på papir, 200 x 520 cm (23 indrammede tegninger). Courtesy Nils Stærk. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2012, forskellige materialer på papir, 200 x 520 cm (23 indrammede tegninger). Courtesy Nils Stærk. Foto: Anders Sune Berg.

Slyngede forløb af organiske former presses ind i en regelmæssig, geometrisk gitterstruktur. Resultatet er en slags nedsmeltning, hvor alt på én gang er i skred og alligevel så selvfølgeligt forankret i billedrummene.

Nils Erik Gjerdeviks keramiske skulpturer minder om paddehatte og rumstationer, drypstenshuler og smølfehuse, smeltet sammen til psykedeliske konstruktioner. Der opstår en sær kontrast mellem de tilsyneladende arkitektoniske strukturer og den organiske ufunktionelle, skulpturelle form.

Gjerdevik bryder i sine værker med den klassiske komposition, som bevirker at forgrund og baggrund fremstår uklare og perspektivet synes at pege både ind og ud af billedet. Han flirter med et psykedelisk, arkitektonisk univers, hvor tyngdeloven ophæves og hvor umulige møder mellem subjekter, temaer, stilarter og teknikker finder sted.

Untitled, 2011, olie på lærred, 255 x 480 cm, privat samling, Tyskland. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2011, olie på lærred, 255 x 480 cm, privat samling, Tyskland. Foto: Anders Sune Berg.

Beskrivelse og analyse af et karakteristisk værk
På det monumentale orange maleri Untitled af Nils Erik Gjerdevik, bugter en sort kurve sig henover lærredet. Kompositionen er tilsyneladende enkel og let aflæselig på afstand. På tæt hold afslører den imidlertid et mylder af detaljer.

Detaljerigdommen og det grafiske udtryk peger tilbage mod Gjerdeviks tidligere praksis – samtidig indeholder værket en løssluppenhed og et ekspressivt element, der markerer et nybrud i hans måde at male på.

Gjerdevik undersøger det formelle begrebs kompleksitet, og lader det tilsyneladende enkle, kurven, danne baggrund for et utal af mulige bevægelser. Alt dette er med til at skabe en spænding mellem det legende og det kontrollerede, hvilket danner grundlag for maleriets dynamik.

Gjerdeviks værker bliver til i en konstant udveksling med traditionen, som f.eks. konstruktivismens lineære strukturer eller minimalismens gridsystemer, der på én gang udgør værkernes grundlag og samtidig udfordres og tages op til forhandling. Værket Untitled kan ses som et led i denne konstante undersøgende og grænsesøgende proces.

Portfolio

Udstillingsview fra Nils Erik Gjerdeviks udstilling: Nye Værker på Brandts, 2012. Foto: P. Wessel.

Untitled, 2012, olie på lærred, 255 x 480 cm. Privat samling, Danmark. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2012, olie på lærred, 255 x 480 cm. Privat samling, Danmark. Foto: Anders Sune Berg.

Untitled, 2012, olie på lærred, 255 x 200 cm. Foto: Anders Sune Berg.

Untitled, 2011, 13 indrammede værker på papir i forskellige materialer, 210 x 210 cm. Privat samling, Mexico. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2011, 13 indrammede værker på papir i forskellige materialer, 210 x 210 cm. Privat samling, Mexico. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2008, olie på lærred, 255 x 390 cm. Courtesy Nils Stærk. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2008, olie på lærred, 255 x 390 cm. Courtesy Nils Stærk. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2008, olie på lærred, 255 x 180 cm. Fra samlingen på Malmö Konst Museum, Sverige. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2008, olie på lærred, 255 x 180 cm. Fra samlingen på Malmö Konst Museum, Sverige. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2008, glaseret stentøj, 80,5 x 109 x 66 cm. Fra samlingen på Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2008, glaseret stentøj, 80,5 x 109 x 66 cm. Fra samlingen på Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2008, glaseret stentøj, 75 x 50 x 50 cm. Courtesy Nils Stærk. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2008, glaseret stentøj, 75 x 50 x 50 cm. Courtesy Nils Stærk. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2007-08, olie på lærred, 255 x 255 cm. Fra samlingen på Bergens Kunstmuseum, Norge. Foto: Anders Sune Berg.
Untitled, 2007-08, olie på lærred, 255 x 255 cm. Fra samlingen på Bergens Kunstmuseum, Norge. Foto: Anders Sune Berg.

Billedkunstneren Nils Erik Gjerdevik (f. 1962 i Oslo) og bor og arbejder i København. Nils Erik Gjerdevik er uddannet fra Kunstakademiet i Prag fra 1984-85.

Udmærkelser:
2004: Sven Hols Legat
2002: Eckersberg Medallien
2001: Jens Søndergaard og Hustrus Mindelegat, Poul Pedersens Legat, Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat
1999: Niels Larsen Stevns Legat
1995: Jyllandspostens Jubilæumslegat, Årets Kunstner (artist of the year)
1995: Silkeborg Kunstlegat, Årets Kunstner (artist of the year)
1988: Statens Kunstfonds 3 årige arbejdslegat (3-year work grant of Arts Council Denmark)

Nils Erik Gjerdevik har udstillet i ind- og udland og repræsenteret i mange samlinger, bl.a. Malmö Konstmuseum, Ny Carlsbergfondet og Vejle Kunstmuseum.

Derudover har Nils Erik Gjerdevik bl.a. udsmykket Københavns Universitet på Amager og Operahuset i Købehavn.

Nils Erik Gjerdeviks hjemmeside

Billedserie

Udstilling

Nye værker. Maleri, skulptur og tegning

11 okt 2012 27 jan 2013

Nils Erik Gjerdevik

Brandts
Se kort og tider

Del artiklen

'Ugens Kunstner - Nils Erik Gjerdevik'

Facebook