European Glass Context 2012

European Glass Context 2012

Den spanske kunstner Anna Talens er en af de mange europæiske kunstnerne, som deltager i European Glass Context 2012. Her ses hendes værk Cristales rotos – Broken glas, 2011. Foto: Anna Talens.

European Glass Context 2012

På Bornholm samles de førende europæiske kunstnere indenfor moderne glas til European Glass Context 2012.

European Glass Context, som løber af stablen for anden gang den 15. september, er et led i den Bornholmske biennale for skiftevis glas og keramik.

Etablerede og spirende kunstnere fra 30 lande
96 glaskunstnere fra de 27 EU-lande samt Island, Norge og Schweiz deltager i udstillingerne på Bornholms Kunstmuseum og Grønbechs Gaard.

De to store udstillinger vil præsentere de etablerede kunstnere i kategorien European Glass Art og de unge og spirende kunstnere i kategorien New Talent. De deltagende kunstnere er blevet valgt af eksperter fra deres hjemland, og en international jury har foretaget den endelige udvælgelse.

Pulsen på den europæiske glasscene
Udstillingerne er en del af et storstilet projekt, hvor en række af de førende bornholmske kulturinstitutioner er gået samme om at arrangere et symposium med udstillinger, workshops, master classes, konference og et Artist in Residence program, for at danne et internationalt mødested for erfaringsudveksling og netværk blandt glasfolk.

Projektleder Susanne Jøker Johnsen siger: ”Projektet er det eneste af sin art i Europa. I USA har man tradition for lignende arrangementer, som giver et øjebliksbillede af og mulighed for at diskutere hvad der rører sig netop nu. Udstillingerne bliver særligt unikke og spændende, fordi de kommer til at vise diversiteten og strømningerne i moderne glaskunst i Europa.”

European Glass Context 2012

Del artiklen

'European Glass Context 2012'

Facebook