Nye tanker ud af kaos

Er du blevet kurator i stedet for kunstner?
”Nej, Det er jeg ikke. Jeg kuraterer ikke, jeg bad folk om at levere ´byggeklodser´. Kunstnerne overdrog deres værker til mig, og jeg lovede kun, at jeg ikke ville ødelægge dem. Af byggeklodserne forsøger jeg at lave en tredimensionel collage, en ruminstallation, som på sin vis bliver min, men uden mine ting.

Udstillingen hedder ”Tilstedeværelse og/eller Fraværelse”. Er du til stede?
I det øjeblik, at tingene blev til et værk, er jeg til stede i en eller anden form. Da jeg begyndte, var jeg inspireret af to kunstnere, der arbejder med de to begreber – fravær og tilstedeværelse. Den ene er Piero Manzoni, og den anden er Yves Klein. Yves Klein ville være fraværende i sin kunst. Han ville kun være til stede på et konceptuelt plan.”

Lort på dåse
Piero Manzoni var vel også konceptkunstner?
”Ja, men Manzoni ønsker også at være til stede i selve værket. Han ville bringe tingene ned på jorden, ned til materien, i modsætning til Klein, der arbejdede mere abstrakt. Når Manzoni lavede Merda d’artista, lort på dåse, var det ud fra idéen om, at kunstneren skal give noget af sig selv til værket.”

Til stede
”Jeg var interesseret i, hvornår man er det ene, og hvornår man er det andet. Kunstnere ønsker typisk at være til stede i deres værker, tydeligst inden for ekspressionismen. Da jeg blev inviteret af Kunstpavillonen i Aalborg til at lave et værk, der involverede pavillonens medlemmer, står det pludseligt klar for mig, at jeg måtte droppe mine egne værker og koncentrere mig om den der undersøgelse af fravær/tilstedeværelse i kunsten.”

Noget særlig godt
Det er mange billeder, og de hænger ikke pænt på rad og række, sådan som man ofte ser billedkunst på museer og gallerier. Var det en bestemt strategi at skabe kaos?

”Ja, til en vis grad. Ja, jeg ville simpelthen gå den anden vej. Jeg ville undersøge, hvad der skete med værkerne i det øjeblik, de blev udstillet på den her måde. Der opstår en masse små historier i historierne. Man kan rette opmærksomheden mod et særligt område, nogle detaljer. Det samme kan ske over for et maleri eller en skulptur: ”hov, der er noget, der er særlig godt; en særlig lille historie lige i det hjørne dér”. Dette hjørne er en del af en større sammenhæng, men det er ofte sjovere at gå på opdagelse i detaljerne.”

Har du forsøgt at få nogle bestemte historier frem i værkerne?
”Jeg har ingen færdige løsninger!  Jeg har nogle bud, men ingen færdige løsninger. Jeg mener i princippet ikke, at der findes færdige løsninger overhovedet.”

Jo mere, jo bedre
Har kunstnere fået frie tøjler til at sende ind, hvad de ville?
”Filosofien har været ”Jo mere, jo bedre”, og det fik kunstnerne at vide. Jeg ville have et overfyldt rum. Det var den vej, jeg ville. Nogle af kunstnerne har tænkt på det her med tilstedeværelse, for eksempel Per Børge Maltesen, der udelukkende har indsendt selvportrætter.”

Kan du genkende nogle ”fraværelser”?
”Ja, for eksempel Mogens Otto Nielsens store ”Jeg er ikke her”-banner. Den er jo lige ud ad landevejen! Der er også nogle computergenerede værker uden den der stoflighed, hvor fingrene har været inde og røre. Det er ren billedmagi. Billeder, der kun er billeder, hvis man kan sige det sådan.”

Mail art
Det minder om en anden form for kunst, som du også praktiserer, nemlig mail art. Kan det passe?
”Det fungerede på samme måde. Jeg inviterede også folk til at indsende deres bidrag til et projekt, som jeg så sætter sammen, ligesom mail art-projekter, der bliver skabt af flere kunstnere på foranledning af en kunstner, der inviterer”

Kaos
”Det skaber samme mangfoldighed eller kaos i Fraværelse/Tilstedeværelse, som man finder i mail art. ”Kom med, hvad du vil”, ”ingen censur” og ”ingen jury”.
Jeg har ikke udvalgt noget. Jeg er ikke ”udvælger”, sådan som en kurator ville arbejde. Jeg går ad en anden vej, hvor jeg har mindre indflydelse.
Den eneste ramme for installationen var, at de deltagende kunstnere var medlemmer i Aalborg Kunstpavillon, som i sin tid inviterede mig til at lave denne udstilling.”

Bodies of Artists
Et af Carsten Schmidt-Olsens mail art-værker, Bodies of Artists fra 1981, består af andre kunstneres kropslige efterladenskaber, enten konceptuelt eller konkret som for eksempel hår, hud eller negle.

”Bodies of Artist var en hyldest til Piero Manzoni og idéen om at være til stede i kunsten. I denne udstilling har jeg skabt et mere broget billede, som tilsyneladende ligger milevidt fra Yves Klein og Piero Manzoni. Men det er samme filosofi, der ligger bagved. Det er interessant, at man kan være inspireret af nogle kunstnere, som laver monokrome malerier, og så ender det med, at man laver sådan en broget udstilling.”

Det hele sitrer
Det brogede stiller store krav til publikum, gør det ikke?
”Det er ikke nogen pædagogisk udstilling. Det er heller ikke en udstilling af billeder, men en installation af billeder.  Jeg ville skabe et energifyldt rum; et rum, hvor man føler, at det hele sitrer. Asger Jorn sagde engang, at ”.. der er ingen grund til at gå, hvis du ikke går for vidt.” Ud på overdrevet med det! Det er en læresætning, jeg har haft med mig.”

Humor udvider
Men har vi ikke brug for det harmoniske?
”Jo, men samtidig vil de fleste også gerne have noget spræl eller cirkus engang imellem. Det er vigtigt, at man har humoren med. Det humoristiske udvider kunsten og begreberne, i stedet for at indskrænke dem. Det oplever du også i for eksempel mail art, hos Yves Klein og Piero Manzoni. Det gør ikke kunsten overfladisk, tværtimod.”

Hænger kunst og humor sammen?
”Ja, humor og kunst har den her katalyserende effekt. Det er mit bedste bud på, hvad god kunst er; at det kan være en katalysator for at sætte nye, kreative tanker i gang. Det er sådan noget, vi brug for, og ikke bare inden for billedkunst, men også inden for andre instanser.”