Vi kommer med kultur!

Vi kommer med kultur!

Indsamling af lokale objekter til People's Museum i Birzeit. Et lokalmuseum realiseret af YNKB, Parfyme og lokale. (Foto: Finn Thybo)

Billedserie

bog

People's Museum

Parfyme, YNKB

Martine Norings illustrationer

(1. juni 2012 - 1. juli 2012)

Entrégalleriet, Den Sorte Diamant.

To aktuelle kunstprojekter skaber nye rum for mellemøstens folkekultur: Et børnebibliotek i Kabul og People's Museum Birzeit i Palæstina. Der er tale om to meget forskellige modeller, som også præger den vestlige kultur helt generelt.

Fra 2008 til 2009 stod de to kunstnergrupper YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau) og Parfyme bag etableringen af et ‘folkemuseum’ i landsbyen Birzeit i Palæstina. Og siden 2010 har Danske PEN sammen med afghanske kolleger etableret et børnebibliotek i Kabul. En af bøgerne til biblioteket, De fire venner – og andre danske børnehistorier, er skrevet i den anledning af en række danske forfattere med illustrationer af den danske illustrator og industrielle designer Martine Noring.

Installationsview fra Martine Norings udstilling i Den Sorte Diamant. (Pressefoto)
Installationsview fra Martine Norings udstilling i Den Sorte Diamant. (Pressefoto)
Lige nu kan man se Norings illustrationer i Den Sorte Diamant og få et unikt indblik i Parfyme og YNKBs praksis i den nyudgivne bog om projektet i Palæstina People’s Musesum Birzeit (Rimal Publications)

At eksportere civilisation
I 2004 forsøgte kunstnergruppen Das Beckwerk at eksportere demokratiet til Irak i en metalboks (Democracy/Destination Iraq). Det var selvfølgelig en helt igennem grinagtig ide, men en kunstnerisk ganske skarp kommentar til imperialismens udbredelses-idé.

“Vi, civilisationens vogtere, har løsningen på jeres problem, og det ligger i den her boks.”

Uhyrlig, men ikke desto mindre en reel dagsorden for fx den amerikanske og danske udenrigspolitik gennem de sidste ti år og den europæiske kultur helt generelt:

“Vi er civilisationen og vi har modellen”.

En sådan eksporttanke ligger i begge de aktuelle projekter, men forsøget her er selvfølgelig at agere imperialistisk i et minimalt omfang, og dels lade det lokale PEN være en jævnbyrdig part i projektet, og dels lade det være op til de lokale beboere i Birzeit, hvilke genstande, hvilket design, hvilke aktiviteter og hvilke fortællinger, deres museum skal præges af.

Børnebiblioteket i Kabul (Foto: PEN)
Børnebiblioteket i Kabul (Foto: PEN)
Børnebiblioteket i Kabul (Foto: PEN)
Børnebiblioteket i Kabul (Foto: PEN)

Inspirerende rum
Vi kender modellen for ‘børnebiblioteket’: Udlån og aflevering af bøger med indbydende arkitektur og evt. internet- og rådgivningsservices tilknyttet. I Kabul har biblioteket fået tilknyttet endnu en danskkendt funktion: ‘bogbussen’, der skal bringe bøger rundt i og uden for hovedstaden.

Målet er i begge tilfælde at skabe produktive, engagerende og inspirerende rum til andres kultur, som man lokalt vil involvere sig i og tage ejerskab over. Ellers er indsatsen omsonst og rummet (biblioteket/museet) dødsdømt fra starten. For PEN, Den Danske Ambassade i Kabul og Center for Kultur og Udvikling er det, udover bibliotekets indbydende, demokratiske form og funktion, samarbejdet der skal skabe lokal forankring og forståelse. For YNKB og Parfyme er det ikke bare samarbejdet men snarere bemyndigelsen og overdragelsen, der driver projektet.

People's Museum i Birzeit. (Foto: YNKB)
People’s Museum i Birzeit. (Foto: YNKB)
Et specielt museum
Gertrud Sandqvist, svensk kunstteoretiker og -kritiker skriver i bogens forord om museet:

“This is a special museum, created by a group of Danish artists together with their Palestinian colleagues, with and for the people in one village, Birzeit, without any specific selection principles, without any other aim than listening to some individuals and their stories, and together with the people in the village remember the history for this specific place.”

Det er et specielt museum og projekt, hvilket den udgivne bog er et glimrende vidne om. Her bliver det klart at en kunstproces med et særligt produkt for øje stadig kan være lyttende og fleksibelt ud i det ekstreme. Nogen vil måske mene, at et sådant projekt bliver vagt og uprofessionelt af selv samme årsager. I nærværende materiale og bog bliver det dog tydeligt, at kunsten ikke bare er produktiv men også et fantastisk redskab til at lytte, indoptage og engagere med.

Lokale håndværkere i gang med skilt og opbygning. (Foto: YNKB)
Lokale håndværkere i gang med skilt og opbygning. (Foto: YNKB)

En personlig historie
Det er det People’s Museum handler om. En model, som ikke kommer udefra, men som formuleres på stedet, med de mennesker museet repræsenterer, er afhængige af og derfor bør præges af.

Beboerne i Birzeit ender således med selv at designe, bygge, befolke, formidle og fylde deres museum med de objekter og fortællinger, der betyder og længe har betydet meget for dem.

De lokale møder deres egen historie på museet. (Foto: YNKB)
De lokale møder deres egen historie på museet. (Foto: YNKB)
Det er de lokales stemmer, der er museets indhold. (Foto: YNKB)
Det er de lokales stemmer, der er museets indhold. (Foto: YNKB)

Det er endt i alt fra ældgamle krukker, fade, billeder og tekstiler til en stor model over byens nuværende arkitektur, hvor portrætter af de bosiddende markere hver eneste bygning og dermed den personificerede historie om livet i Birzeit.

Sådan kan eksport pludselig give en anden betydning.

People's Museum
Birzeit, 268 sider.
Tekst på engelsk og arabisk. Kan købes på forlaget Rimal Publications for 25$ eller bestilles hos YNKB for dkr. 175

Børnebiblioteket i Kabul er realiseret i samarbejde med Den Danske Ambassade i Kabul og Center for Kultur og Udvikling (CKU).

Billedserie

bog

People's Museum

Parfyme, YNKB

Martine Norings illustrationer

(1. juni 2012 - 1. juli 2012)

Entrégalleriet, Den Sorte Diamant.

Del artiklen

'Vi kommer med kultur!'

Facebook