Åbning af Vestjyllands Kunstpavillon

Åbning af Vestjyllands Kunstpavillon

Kunstpavillonen er tegnet af arkitekten Henning Larsen, der er født i Videbæk. Pressefoto.

Udstillingssted

Vestjyllands Kunstpavillon
Se kort og tider

Arkitekten Henning Larsen har tegnet Vestjyllands nye kunstpavillon, som skal fungere som udstillingssted for samtidskunst og arkitektur.

5 års samarbejde mellem Henning Larsen/tegnestue samt lokale kræfter i og omkring Videbæk/Ringkøbing samt midler fra kommune og lokale sponsorer, har nu resulteret i en unik arkitektonisk bygning som skal fungere som udstillingssted og huse samtidskunst, etableret kunst og ambitiøs kunst med lokal forankring i det vestjyske.

Kulturelt fyrtårn
Det er ønsket at kunstpavillonen skal fungere som et arkitektonisk og kulturelt fyrtårn, der kan være med til at løfte niveauet for kunst og kultur i Vestjylland.

Vestjyllands Kunstpavillon vil huse udstillinger på højt niveau i et cross-over mellem billedkunst og arkitektur. På sigt vil pavillonen samarbejde med kunstnere i dialog med andre medier som design og arkitektur.

Huset er også lavet til andre kulturelle arrangementer og Ringkøbing Kunstforening afholder en årlig udstilling i bygningen.

Åbningsudstilling med Henning Larsens tegninger
Vestjyllands Kunstpavillonen åbner fredag den 1. juni 2012 kl. 16 med deltagelse af arkitekten Henning Larsen. Hen over sommeren vises åbningsudstilling med arkitektprojekter af Henning Larsen samt skulptøren Jens Lund.

Herefter følger udstillingen Local Heroes med åbning den 15. september 2012. Udstillingen viser værker af ’tilflytterkunstnere’ og gæster.

I november og december 2012 arrangerer Ringkøbing Kunstforening udstillingen Fragile Welten, Maleri fra Berlin.

Historik og billeder af byggeriet, se Vestjyllands Kunstpavillons foreløbige hjemmeside: http://kunstpavillon.blogspot.com/

Udstillingssted

Vestjyllands Kunstpavillon
Se kort og tider

Del artiklen

'Åbning af Vestjyllands Kunstpavillon'

Facebook