Ugens Kunstner – Søren Dahlgaard

Kunstneren kort
Søren Dahlgaards idébårne, men også eksotiske og farverige værker er fulde af humor, og de artikuleres som regel performativt i krydsfeltet mellem teater og billedkunst, ved at han udfører en række handlinger, der involverer kunstneren selv aktivt og fysisk.

Søren Dahlgaard er særlig kendt for sine såkaldte dej-værker, hvor han med fotoserien Dejportrætter (2008) lod sine modeller posere med en klump dej på hovedet foran kameraet. Undertiden går Dahlgaard under navnet Dejkrigeren, når han iklædt dej eller fastbundne flutes udfører sine performances.

Baggrund og praksis
I mange af Søren Dahlgaards kunstprojekter er det den skabende proces, som er i centrum. Dette er også gældende for værkserien Dejportrætter, hvor de portrætterede personer er medskabere af betydning samt værkets udtryk og indhold. Projektet satte fokus på, hvordan identitet bliver til og forandrer sig.

Søren Dahlgaards underfundige og originale værker vender familiære objekter, begreber og koncepter på hovedet og foreslår et alternativt syn på tingenes tilstand. Overordnet er der er tale om en reflekterende og filosofisk praksis, der stiller spørgsmålstegn ved vedtagne sandheder.

Når en ligusterhæk får hjul og kan flyttes på (Mobile Hedge), ændrer den betydning og peger på spørgsmål om, hvordan vi indretter os i forhold til vores naboer helt lokalt, eller vores holdninger til det, der er fremmed og ukendt. Eller når væggene trækker vejret og kontinuerligt bevæger sig fra konveks til konkav (Breathing Room) udforsker og udfordrer de det statiske hvide udstillingsrum.

Kunsthistoriske referencer, sociale koder og velkendte hverdagsmaterialer som dej og hække behandles og undersøges humoristisk og med poetisk sans.

2002 bød på et markant skifte i Søren Dahlgaards liv, da han med kone og søn flyttede til Maldiverne for over en 2-årig periode at opbygge et øko-system på øen Hibalhidhoo. Som eksperiment ønskede Dahlgaard at gøre Maldiverne selvforsynende med grønsager, på trods af øernes begrænsede dyrkningsbetingelser.

Eksperimentet resulterede i udstillingen Hibalhidhoo i 2011, som bestod i en personlig fotografisk dokumentation af projektet. Projektet undersøgte og diskuterede, om kunst kan gøre en forskel i den virkelige verden.

LÆS ANMELDELSE AF SØREN DAHLGAARDS PROJEKT I MALDIVERNE

Beskrivelse/analyse af et karakteristisk værk
Søren Dahlgaards video installation Hexagonal Cyclops (2000) tager afsæt i surreelle tankespind om sekskanten som bygningsstruktur; panoptikonet der er indrettet, så man fra et bestemt sted har overblik over hele bygningen.

Søren Dahlgaard er i videoen stærkt inspireret af den engelsek filosof Jeremy Bentham, der i 1791 udtænkte den ultimative, disciplinære overvågningsarkitektur, nemlig panoptikonet som fængsel. Fangerne kunne overvåges på alle tider af døgnet uden at de selv var klar over det.

I værket ser vi ned på panoptikonet fra fugleperspektiv. Her bliver en mand beskudt med dejklumper. Han prøver at beskytte sig selv, men kan intet se for dejen på hovedet.

Vi har allerede påtaget os rollen som betragter i det øjeblik, vi træder ind på et museum. Og hos Dahlgaard understreges dette af det faktum, at vi kigger ned i panoptikonet som en anden fængselsvagt. Forholdet mellem betragter og værk sættes på spidsen i mødet med Dahlgaards ‘Dejkriger’, som vi kan betragte med en vis sadistisk tilfredstillelse

Det vi møder i scenen er en meget bogstavelig beskrivelse af kunstbetragterens rolle –  en meget konkret fremstilling af beskueren… set med et let morbidt smil på læben.

Portfolio