"Vi skal stå vagt om det nye"

"Vi skal stå vagt om det nye"

Mads Damsbo. Formand for Foreningen for kunsthaller i Danmark og til dagligt direktør for Gl. Holtegaard. (Pressefoto)

Friheden til at dyrke det nye og skabende er helt central for kunsthallernes eksistens i følge Mads Damsbo, formanden for Foreningen af kunsthaller i Danmark. Men der er en voksende kløft mellem et internationalt segment af kunstprofessionelle og det brede publikum. Og dén kløft er vi nødt til at tage alvorligt, erkender han.

I 1996 skabte en udbrydergruppe fra ODM – Organisationen for Danske Museer med bl.a. Karsten Ohrt i spidsen Foreningen af kunsthaller i Danmark.

Kunsthallen er som begreb hentet i Tyskland, men i dansk tale er ‘udstillingsbygning’ ikke langt fra. Historisk er der tale om lang glidende udvikling fra 1800-tallets saloner over de mere græsrodsbårede kunstforeninger (kunstverein) til den mere professionaliserede kunsthal (kunsthalle), som vi kender i dag, og som herhjemme fik sin gang blandt institutionerne i løbet af 90erne.

En institutionsform, der helt aktuelt er i fokus, men også rettet et kritisk blik på. Fem københavnske kunsthaller står bag den kommende Copenhagen Art Festival og to kunsthaller er undervejs: Nicolai Wallner og Kristoffer Weiss’ projekt på Carlsberg og Faurschou Art Foundation på Nordhavnen, der åbner i september.

Men hvad skal vi med alle kunsthallerne, og hvor er deres egentlige berettigelse?

Det nutidige
Kunsthallen er kendetegnet ved et meget nutidigt fokus, samtidig med at man ikke har nogen samling, der skal administreres eller formidles.

Den nuværende formand for foreningen og direktør på Gl. Holtegaard, Mads Damsbo, forklarer foreningens dagsorden således:

“Vi samles omkring det at være platform for den levende og skabende kunst og i en opposition til museernes dybere spadestik. Vi skal sørge for at angribe, imens museerne skal agere bagstopper og varetage et længere og historisk ansvar. Dette gælder både den lille lokale kunsthal og den store kunsthal i metropolen.”

Den frie institution?
Men den frit agerende og resursefulde institution er idag en stækket drøm. Idag er der ofte en hel del private, kommunale eller statslige interesser involveret i en sådan institution. Sidst udfoldet i fuld offentlighed i forbindelse med Kunsthal Charlottenborg. Men sådan er det i følge Damsbo.

“Jeg har selv ikke noget problem med afhængighed og det at arbejde i et felt, hvor der er interessenter og afhængighedsforhold. Så længe formålet og den opgave man skal løse er klart beskrevet. Der hvor de aktuelle problemer ligger i forhold til fx Charlottenborg er i mine øjne forholdet mellem mission og resurser. Det handler primært om de forventninger man har til, hvad en institution kan levere. Det er jo åbenlyst at der er et misforhold mellem de politiske forventninger og institutionens selvforståelse her, hvor man har talt forbi hinanden.”

Jeanette Hillig: Uden titel, 2012 i Gl Holtegaards aktuelle udstilling Secret Garden. (Foto: Jan Søndergaard)
Jeanette Hillig: Uden titel, 2012 i Gl Holtegaards aktuelle udstilling Secret Garden. (Foto: Jan Søndergaard)
At opbygge en institution
Damsbo pointerer at man skaber en succes ved at lave fejltagelser, og at ting tager tid. Karsten Ohrt var meget apropos 20 år på Brandts, Jacob Thage, Mads Damsbos forgænger, var på Gl. Holtegaard i 16 år.

“Jeg kan mærke at jeg efter fire år, kun er ved at finde rytmen i huset. Det var netop fejltagelsen da man ansatte midlertidige ledere til at håndtere U-TURN, der skulle være en kontinuerlig platform. Sådan fungerer det bare ikke.”

På Malmö Konsthall har man i følge Damsbo forstået dette, hvor den kunstneriske leder, der udskiftes hver tredje eller fjerde år, og som kommer med de nye visioner og tanker, bakkes op af et helt hus, en hel administration, som er gennemtrimmet og vant til de praktiske, økonomiske, politiske og lokale udfordringer.

“Mark Sladen har ligesom U-TURN skullet opbygge meget af administrationen på ny på Charlottenborg. Og U-TURN led jo netop under, at man skulle bygge en stor administration op fra bunden, imens man iøvrigt skulle skabe en visionær og markant kunstfestival. Det er jo en kæmpe illusion!”

Det lokkende eksperiment
Det kunsthallerne står over for lige nu er i følge Damsbo at opdrage befolkningen til at kende forskellen på museerne og kunsthallerne.

“Det er nødvendigt, hvis man skal gøre publikum åbne overfor ‘eksperimentet’ og ‘det nye’. Vi skal lokke og forfører publikum til at være nysgerrige og overskride den tryghed, som man ofte søger selv som kunstpublikum. Vores rolle som forening for kunsthallerne er netop at skabe den frihed omkring institutionerne, så de kan agere i et højt tempo og som spydspids for kunsten, hvor man ikke nødvendigvis ved at udstillinger bliver store blockbustere. Det afgørende er om der er en bred enighed om kunsthallernes dagsorden,” understreger Mads Damsbo.

En aktuel trussel
Men for kunsthalsdirektøren at se er der i disse år en voksende kløft mellem et internationalt segment af kunstprofessionelle og kuratorer og så det brede publikum. Og den kløft er kunsthallerne nødt til at tage alvorligt.

“Man skal selvfølgelig ikke lefle for publikum, men et eller andet sted skal man bygge en bro over den kløft og lytte til dem. Vi skal alle sammen tage publikum alvorligt. De er nødt til at føle sig involveret – hvordan man så end gør det,” understreger Mads Damsbo.

Tirsdag den 22. maj kl. 17 inviterer AICA – Foreningen af danske kunstkritikere til debat om kunsthallernes rolle og fremtid.

Panelet: Mikkel Bogh, rektor for Kunstakademiet, Mads Damsbo, Henriette Bretton-Meyer, leder af Overgaden – Institut for Samtidskunst, Elisabeth Delin Hansen, leder af Kunsthallen Nikolaj samt arkitekt Kristoffer Weiss

Hvad skal vi med kunsthaller?
Når København om kort tid formodentlig kommer op på syv kunsthaller, vil de så flå kødet ud af munden på hinanden, eller vil de skabe en øget synergi og sætte København på landkortet som en metropol for international samtidskunst? Hvordan sikrer vi, at det sidste sker?

Arrangementet er gratis!

Sted: Kunstakademiets Store Atelier, Frederiksholms Kanal 26B.

Del artiklen

'"Vi skal stå vagt om det nye"'

Facebook