Meget mere end musik

Meget mere end musik

En del af Rosklilde Festivalens opvarmning til årets kunstprogram har været et inspirations-road trip til Lund, Oslo, Stockholm og Berlin.

Festival

More Than Music

5 jul 2012 8 jul 2012

RAUMLABOR m.fl.., Einat Amir, Steve Powers, Charlie Todd

Roskilde Festival
Se kort og tider

Roskilde Festival er en musikfestival, men den er også mere. I år er festivalens More Than Music-indhold mere ambitiøst end nogensinde før. Det betyder international kunst, der involverer publikum.

Programmet for More Than Music indeholder blandt andet en danmarkspremiere på en amerikansk kæmpeinvolverende performance, en israelsk bevidsthedsprovokatør og berlinske urbanaktivister.

Inspirationen til More Than Music indhentes på bienaler verden over, rejser til festivaler som Coachella og Burning Man og ikke mindst besøg hos nicheprægede kunstprojekter i små gemte afkroge.

Det sociale og involverende
“Vi kommer med et program, hvor vi gennem design, arkitektur, installationer og performance har stor fokus på det sociale og involverende. Vi ønsker at rykke vores publikum og inspirere dem til at tage stilling til omverdenen. Det gør vi med en høj international standard, hvor vi præsenterer alt fra vækstlag til rising stars til etablerede til cutting edge-kunstnere”, siger Signe Brink Pedersen, der er hovedkurator på Roskilde Festival. 

Internationale kunstnere
På programmet kan man finde navne som Steve Powers, Einat Amir, RAUMLABOR med flere.

Den amerikansk performancekunstner, Charlie Todd, der er kendt for sine megainvolverende events med op til 20.000 mennesker, deltager med kunstnerkollektivet Improv Everywhere.

“Jeg er henrykt over at bringe Improv Everywhere til Roskilde i år. Vi har turneret over hele verden, men det er første gang, vi er i Danmark. Vi har skabt en skræddersyet oplevelse til Roskilde Festival, der bliver en vanvittig omgang sjov. Jeg kan ikke vente med at se, hvordan Roskilde-publikummet interagerer med alle de projekter, vi kommer med. Roskilde har et rygte for at være en festival i verdensklasse, og jeg er så spændt på at være en del af den i år”, siger Charlie Todd, der også står for årets store åbningsevent på camping.

Festival

More Than Music

5 jul 2012 8 jul 2012

RAUMLABOR m.fl.., Einat Amir, Steve Powers, Charlie Todd

Roskilde Festival
Se kort og tider

Del artiklen

'Meget mere end musik'

Facebook