Nye inspektører på KUNSTEN

Nye inspektører på KUNSTEN

Jakob Vengberg Sevel. Pressefoto.

Billedserie

KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Se kort og tider

Kunstmuseet KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg har ansat to nye inspektører, der får en central rolle i den fremtidige udvikling.

Stinna Toft. Pressefoto.
Stinna Toft. Pressefoto.
Den 1. juni 2012 kan KUNSTEN byde velkommen til to nye inspektører. Stinna Toft, der bliver museumsinspektør med særligt ansvar for formidling. Og Jakob Vengberg Sevel, der bliver museumsinspektør med særligt ansvar for samlingen.

”KUNSTEN står overfor store udfordringer i det kommende år. Vi glæder os derfor meget til at byde velkommen til vore to nye inspektører, som vi mener udgør et stærkt, kunstfagligt team, der kan løfte arven efter vores nuværende inspektører, som begge går på pension,” udtaler museumsdirektør Gitte Ørskou.

Stinna Toft (f. 1972) kommer fra en stilling som overinspektør på HEART - Herning Kunstmuseum, hvor hun har været siden 2006. På HEART har hun stået for en række opsigtsvækkende udstillinger. Stinna Toft er cand.mag. i Æstetik & Kultur og Kunsthistorie.

Jakob Vengberg Sevel (f. 1981) kommer fra en stilling som museumsinspektør på Holstebro Kunstmuseum, hvor han har været ansat siden 2009. Inden da arbejdede Jakob Vengberg Sevel blandt andet som kunstfaglig assistent på ARoS. Jakob Vengberg Sevel er mag.art. i kunsthistorie.

Billedserie

KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Se kort og tider

Del artiklen

'Nye inspektører på KUNSTEN'

Facebook