KUNSTEN.NU har mødt Helene Nyborg til en snak om hendes nye stilling som leder af kunsthallen Brænderigården i Viborg.
Den 1. april 2012 tiltrådte Helene Nyborg som leder af kunsthallen Brænderigården i Viborg. KUNSTEN.NU møder hende en stille søndag eftermiddag på Brænderigården. Solen skinner, så vi sætter os udenfor i museets gård med udsigt til Viborg sø.
Fra hovedstad til provins
Det må være noget af et skift, at gå fra at være gallerist i hovedstaden til at være kunsthalsleder i provinsen?
”Ja, det er det naturligvis. Men da stillingen blev slået op, var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne ville have den. Brænderigården er et spændende historisk sted, der rummer så mange muligheder, og hvor der er så mange faciliteter i forvejen, som man kan udvikle på.”
”Selvfølgelig var det en svær beslutning, fordi hele familien skulle rykke op. Men hvis vi skulle gøre det, var det nu. Og det er lykkedes, alle brikker er faldet på plads, og min mand har fået arbejde i Århus. Som børnefamilie er det praktisk, alting er i nabolaget. Vi har ikke fortrudt det. Jeg tror også det er sundt – at man bare gør det. Det er vigtigt for mig at være en daglig drivkraft, en god vært for stedet og have tæt kontakt med kunstnerne, når de sætter op. Derfor har vi også valgt at bo i Viborg.”
Er der stor forskel på at arbejde her og i København?
”Der er mange ting, der er lettere her, det kan jeg allerede mærke. Dels er der ikke lige så hård konkurrence om opmærksomheden, dels er der flere kræfter, ikke mindst frivillige, der bakker op, og endelig mærker man, at der er kortere mellem de tråde, man skal trække i her i lokalsamfundet.
Man skal ikke altid sende en ansøgning et halvt år i forvejen, og det betyder, at man kan få tingene op at stå, mens gejsten er der. Nu skal vi for eksempel have en udendørs festival om en måneds tid, primært for unge mellem 15 og 25 år, med koncerter, workshops og performance, og det går ret hurtigt at få det på benene. Der er lidt kortere her til Teknik og Miljø.”
Erfaringen som gallerist
Havde du besluttet dig at lukke galleriet helt alligevel?
Ja, jeg havde lukket lokalerne sommeren 2011 og havde besluttet ikke at åbne igen, men at satse mere på freelancearbejde. Jeg var glad for galleriet og stolt af det, jeg havde arbejdet op, men det er hårde tider, og man skal arbejde rigtig hårdt, for at det kører rundt. Med to små børn var det vigtigt for mig at prioritere anderledes.
Som gallerist er du hele tiden et skridt bagefter og må løbe tingene i gang, men her er der rammer, som fungerer i form at en velfungerende kunsthal, som jeg går ind og arbejder videre på. Jeg kan godt lide, at jeg kan følge tingene og tegne en linje, og det får jeg i høj grad mulighed for her i samarbejde med stedets kompetente personale.”
Kan du bruge dine erfaringer som gallerist i din nye stilling?
”Erfaringerne fra galleriet er uvurderlige i mit nye arbejde. Som gallerist er man i kontakt med hele miljøet. Kunstnerne, samlerne, museerne, de almindelige gæster, Kunststyrelsen og pressen. Jeg har fået et stort netværk med mig. Som gallerist er man nødt til at tænke kommercielt, men det behøver jeg ikke nu, og det er faktisk dejligt. ”
Brænderigården som knudepunkt
Hvad drømmer du om, som ny ung leder, at tilføre Brænderigården og Viborg?
”Karen Lintrup som har kørt stedet de sidste 18 år har lagt en rigtig ambitiøst linje på et højt kunstnerisk niveau og den vil jeg føre videre. Derudover vil jeg gerne udvikle stedets faciliteter endnu mere. Vi har en kunsthal, men her er også atelierer, børneværksted og en kunstnervilla. Jeg vil gerne åbne huset endnu mere op. Vi skal samarbejde med andre institutioner, både de lokale (Skovgaards Museet, Viborg Museum m.fl.), men også nationalt og internationalt.
Det er vigtigt for mig, at Brænderigården bliver et knudepunkt, hvor man kan mødes og hvor vi kan invitere kunstnere, der kan give stedet noget, men også at vi fortsætter med at producere udstillinger, som kan vises andre steder. Vi skal vise udstillinger af nulevende kunstnere indenfor alle genrer, både danske og udenlandske.
Og vi skal gøre endnu mere ud af arrangementer som artist talks, koncerter og workshops i forbindelse med udstillingerne. Vi skal åbne huset for alle, også for børn og unge, og det gør vi blandt andet ved at være med i tværfaglige samarbejder med andre institutioner.”
”Næste år laver vi for eksempel en stor mangaudstilling i samarbejde med Animationsskolen i Viborg, hvor vi blandt andet skal vise Osama Tezuka, men vi skal også have tegnefilmsværksteder for forskellige aldersklasser, workshops, paneldiskussioner og læsehjørner. Det skal være et levende hus, med dialog mellem gæster og kunstnere. ”
Helene Nyborg kommer fra en baggrund som gallerist på Helene Nyborg Contemporary, som havde lokaler i Store Kongensgade i København. Galleriet blev startet i 2006 og lukkede i 2011.
Siden 1. juli 2011 fokuserede Helene Nyborg Contemporary hovedsagligt på uafhængig formidling, rådgivning og kuratoriske opgaver inden for samtidskunst i privat- og virksomhedsregi.
