Ugens Kunstner – Superflex

Ugens Kunstner – Superflex

Superflex: Burning Car, 2008, 11 minutter lang film. Foto: Superflex.

Billedserie

Udstilling

SUPERFLEX: design collection (Jean Prouvé)

15 mar 2012 30 sep 2012

Superflex

Udstillingen finder sted på på Musée d'Art Moderne - St-Etienne i Frankrig.

I kunstens navn har kunstnergruppen Superflex oversvømmet en McDonald's, skabt en læskedrik og brændt en bil af. Superflex er aktuel med en soloudstilling på Musée d'Art Moderne - St-Etienne i Frankrig.

Kunstneren kort
Kunstnergruppen Superflex består af Rasmus Nielsen, Jakob Fenger og Bjørnstjerne Reuter Christiansen. Deres projekter og installationer har de seneste år vakt stor opmærksomhed i både ind- og udland.

Superflex beskriver deres kunstværker som Tools – værktøjer og redskaber, der forholder sig til den aktuelle virkelighed vi lever i og som tit engagerer sig direkte i sociale og politiske situationer. Kunstnertrioens værkpraksis spænder vidt fra blandt andet biogasanlæg, øl og sodavand til film og installationer.

Superflex: Rasmus Nielsen, Jakob Fenger, Bjørnstjerne Christiansen. Foto: Nikolai Howalt.
Superflex: Rasmus Nielsen, Jakob Fenger, Bjørnstjerne Christiansen. Foto: Nikolai Howalt.

Baggrund og praksis
Som kunstnergruppe skaber Superflex redskaber og interventioner, der kommenterer på og griber aktivt ind i sociale, økonomiske og politiske strukturer. Kunst skal, i Superflex’ optik, fungere som et redskab, som ikke blot påpeger problemstillinger, men også skaber reelle alternativer til den virkelighed, den gør oprør mod.

Læs også:
“Vi tror ikke på paroler, men kunsten kan være med til at flytte vores tankegange” – Interview med Superflex

Gruppens overordnede projekt går ud på at skabe en række produkter, der bidrager til enten at løse et konkret problem for en befolkningsgruppe eller øge kommunikation og samarbejde. Således har Superflex igangsat projekter/værker, der har et liv ud over kunstverdenen, og som på den måde opretholder sig selv.

Guaraná Power, 2003. I Guaraná Power-sodavanden brugte brasilianske guaranábønder deres egne råvarer og kopierede processen og logoet fra et af Sydamerikas store producenter af guaraná-sodavand. Foto: Jeppe Gudmundsen Holmgreen.
Guaraná Power, 2003. I Guaraná Power-sodavanden brugte brasilianske guaranábønder deres egne råvarer og kopierede processen og logoet fra et af Sydamerikas store producenter af guaraná-sodavand. Foto: Jeppe Gudmundsen Holmgreen.

Det er for eksempel tilfældet med Guaraná Power: Superflex havde igennem et stykke tid arbejdet sammen med guaranábønder fra Amazonas om at skabe drikken, Guaraná Power, som et modprodukt til de øvrige producenter, der igennem længere tid havde presset prisen til det yderste på guaraná.Siden har Superflex sammen med bønderne grundlagt foreningen The Power Foundation, som koordinerer aktiviteterne og sørger for at bønderne får en ordentlig pris for deres guaraná samt overskuddet af salget af sodavanden.

Superflex er kendt for værker, som først og fremmest gør sig gældende uden for kunstrummet, hvor det fungerer som fysisk og social ramme og afsæt for konkret brug.

I 2011 vandt Superflex The Great Indoors Award 2011 for værket Power Toilets. Værket er en kopi af toiletterne, brugt af medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd i FN hovedkvarteret i New York. Bygningen er én af de sikreste i verden, derfor er værket rekonstrueret ud fra billeder, taget med mobiltelefoner og derefter smuglet ud af bygningen.

Læs også:
Ikke med et brag, men med en popsang i loop – Anmeldelse af Superflex: It is not the end of the world

Med værket får offentligheden så at sige mulighed for at benytte samme toilet som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon. På den måde rykker værket ved bestående magtstrukturer og sætter spørgsmålstegn ved hierarkiske systemer.

Beskrivelse/analyse af et karakteristisk værk
Flooded McDonald’s
er en filminstallation, hvor en McDonald’s restaurant oversvømmes af vand. Vandstanden stiger langsomt, og burgere og andet velkendt McDonald’s-inventar flyder rundt i vandet samt lys og installationer kortsluttes. Oversvømmelsen i restauranten har fået gæster og personale til at flygte.

Flooded McDonald's, 2008, 20 minutter lang film. Foto: Superflex.
Flooded McDonald’s, 2008, 20 minutter lang film. Foto: Superflex.

Associationerne forbundet med burgerkæden er blandt andet forbrugerkultur, vestlig stormagtspolitik, åndeligt forfald og kapitalisme. I denne optik viser filmen de kapitalistiske værdier, der har spillet fallit og til sidst drukner under katastrofen.

Flooded McDonald's, 2008, video. Foto: Superflex.
Flooded McDonald’s, 2008, video. Foto: Superflex.

McDonald’s er symbolet på forbrugerkulturen – og det stigende antal oversvømmelser i verden forklares med de menneskeskabte klimaforandringer, som er en direkte konsekvens af forbrugerkulturen. Filmen illusterer vigtigheden af, at multinationale selskaber producerer deres varer med omtanke for miljøet.

Læs også:
Copyleft – nogle tanker om Superflex og ophavsret

Flooded McDonald’s er på én gang foruroligende og humoristisk, som i klippet hvor plasticklovnen Ronald McDonald – burgerkædens maskot og symbol – går smilende og vinkende ned sammen med Vestens overforbrug.

Portfolio

Copy Light/Factory, 2005, workshop på MoMA. Foto: Superflex.
Copy Light/Factory, 2005, workshop på MoMA. Foto: Superflex.
Superkilden, 2011, by- og parkprojekt i København. Foto: Superflex.
Superkilden, 2011, by- og parkprojekt i København. Foto: Superflex.
Free Sol Lewitt, 2010, workshop på the Van Abbemuseum i Holland. Foto: Peter Cox.
Free Sol Lewitt, 2010, workshop på the Van Abbemuseum i Holland. Foto: Peter Cox.
Power Toilets, 2010, offentligt kunstværk, som står ved en strand i Heerhugowaard i Holland. Foto: Superflex.
Power Toilets, 2010, offentligt kunstværk, som står ved en strand i Heerhugowaard i Holland. Foto: Superflex.

 

Burning Car, 2008, 11 min. video, hvor en bil bliver brændt af. Foto: Superflex.
Burning Car, 2008, 11 min. video, hvor en bil bliver brændt af. Foto: Superflex.
Copy Right, Colored version, 2006. Foto: Superflex.
Copy Right, Colored version, 2006. Foto: Superflex.
Supergas, 1996. Foto: Superflex.
Supergas, 1996. Foto: Superflex.
Foreigners, Please Don't Leave Us Alone With The Danes, 2002, plakat. Foto: Superflex.
Foreigners, Please Don’t Leave Us Alone With The Danes, 2002, plakat. Foto: Superflex.

 

Superflex blev dannet i 1993 og består af Rasmus Nielsen (f. 1969), Jakob Fenger (f. 1968) og Bjørnstjerne Reuter Christiansen (f. 1969). Kunstnergruppen bor og arbejder i København.
Alle tre kunstnere dimmiterede fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1999-2000.

Udmærkelser
2009: George Macuinas Award
2000: Statens kunstfonds 3 årige arbejdslegat
1997: International Association of Art Critics, Anual Prize Denmark

Link til Superflex' hjemmeside

Link til udvalgte projekter af Superflex
Guaranapower
Freebeer
Supergas

Billedserie

Udstilling

SUPERFLEX: design collection (Jean Prouvé)

15 mar 2012 30 sep 2012

Superflex

Udstillingen finder sted på på Musée d'Art Moderne - St-Etienne i Frankrig.

Del artiklen

'Ugens Kunstner - Superflex'

Facebook