Kunstens sytten sanser

Kunstens sytten sanser

Brian Ravnholt Jepsen, fra venstre: Carcass (2010), AA 191 (2010) og Chair of Revelation (2009), ENTER II på Brandts Kunsthal. (Foto: Torben Eskerod)

Billedserie

Serie-illustrationen er fra Jim Campbells udstilling Material Light på Det Nationale Fotomuseum.

Billedkunst opleves ikke bare af synssansen, og det er ikke engang afgrænset til de fem sanser, man normalt opregner. Vi har mange flere sanser, fra temperatursans til smertesans, og hele vores sanselighed spiller sammen med tanker, sprog og følelser i erfaringen af kunsten.

 Billedkunst er ikke et visuelt fænomen. Jo, det er det også,men det er aldrig et rent visueltfænomen. Der er altid andre sanser i spil, når vi erfarer billedkunsten. Det erindlysende, når vi taler om lydkunst, videokunst og installationer, men detgælder faktisk også skulpturer og endda også et billede.

Der en udbredt tendens til at tale om fænomener som rentvisuelle – ikke bare billeder, men også fx film, skulpturer, arkitektur og rum.Hele kunstdiskursen er inficeret med et begreb om, at publikum er ’beskuere’,uanset hvilken karakter, kunsten har. Men det der sker, når vi sanser ogerfarer, er langt mere komplekst.

De fem antikke sanser
For det første gør billedkunsten brug af virkemidler, sompåvirker de andre klassiske sanser – direkte eller indirekte. Kunst har lyde,lugte og taktile kvaliteter. Smagssansen aktiveres kun sjældent, om end den ioverført forstand spiller en enorm rolle, når vi fælder en såkaldt ’smagsdom’.

Man gør udstrakt brug af balanceevnen, når man sanser et Mondrian-billede, hvor de farvede felter opfattes som mere tungtvejende end de tomme. (Foto: wikipedia/Fair Use)
Man gør udstrakt brug af balanceevnen, når man sanser et Mondrian-billede, hvor de farvede felter opfattes som mere tungtvejende end de tomme. (Foto: wikipedia/Fair Use)
Men faktisk har vi langt flere sanser, hvilket er gået henover hovedet på de fleste, idet vi stadig er påvirket af antikkens lære om firetemperamenter, de fire elementer og de fem sanser.

De fem ’antikke’ sanser, somvi kender fra Aristoteles, er uden tvivl vigtige, men at påstå at netop de femer langt vigtigere end alle de andre, er noget af en tilsnigelse, så man kanikke en gang tale om de primære sanser.

Det som kendetegner dem er vel først ogfremmest, at der knytter sig et markant organ til dem hver.

Fra balancesans tiltissetrang
Her kommer nogle af de vigtigste øvrige sanser:

  • Balancesansener fuldstændig afgørende for vores orientering i verden, inklusive voresfornemmelse af tyngde.
  • Proprioceptioner den kinæstetiske sans, den der sanser vores egne lemmers position ogbevægelse i forhold til hinanden, og dermed vores legemes ageren.
  • Termoceptionangår vores fornemmelse af temperatur.
  • Noiceptioner fornemmelsen af smerte, såsom hovedpine eller ondt i knæet.

Hertil kommer en række mere indadvendte sanser, såsomkvalme, fornemmelsen af åndedrættet, af synkning, fordøjelse og peristaltik,kvælningsfornemmelsen, tissetrangen og et par andre helbredsnyttigesanseligheder. Forskerne diskuterer det præcise antal, men vi ligger på omkring17-19 sanser, alt efter hvordan man underinddeler dem.

Plasticforhænget ind til Brian Ravnholdt Jepsens udstillingsrum på Enter II inddæmmede dels det kraftige lys, men også varmen. (Foto: Torben Eskerod)
Plasticforhænget ind til Brian Ravnholdt Jepsens udstillingsrum på Enter II inddæmmede dels det kraftige lys, men også varmen. (Foto: Torben Eskerod)
Varm kunst
Hvad har det nu med kunst at gøre? Jo, for det førstespiller disse sanser en større rolle i kunsterfaringen, end man normalt gør sigbevidst. Når vi ser et typisk maleri af Mondrian, spiller balancesansen ind,idet vi delvist sanser hans felter som kasser af forskellig vægt og fornemmerom de er i balance.

Når vi går gennem Olafur Eliassons farvede tågekasse påArken, er synssansen desorienteret i en sådan grad, at proprioceptionen får enlangt større vægt. Men proprioceptionen er jo i spil, når vi bevæger os igennemenhver udstilling, ligesom visse installationer spiller direkte på denved fx at tvinge os i knæ.

Temperatur kan være en del af visse værker, senestBrian Ravnholdt Jepsens ulideligt hede rum med lysstofrør-skulpturer på Enter II-udstillingen. Faktisk kan ogsåkvalme og smerte nogle gange spille en rolle.

Sensorium, erfaringog sensibilitet
Pointen er egentlig ikke så meget at udpege, hvilke sanserder er i spil hvornår og hvor meget. Det er snarere, gennem opregningen af endel andre sanser, at påpege, at sansning er både komplekst og omfattende. Helevores krop/hjerne er et stort sanseapparat. Og sanserne arbejder sammen ogpåvirker hinanden langt mere end man normalt antager. Det er derfor, vifornemmer noget om tyngde, balance og taktilitet i et billede, som vitilsyneladende bare kigger på.

Vi bruger nemlig (de fleste af) sanserne til at erkende med,til at række ud i omverdenen og registerere, hvad der er derude. Og vi har enenorm empati, som gør, at vi kan forbinde fysiske og eksistentielle dramaer medformer og genstande ud fra deres materiale og organisering.

Vi er ét stort måleapparat
Og hele denne komplekse sanselighed er igen kun en del afvores samlede sensorium, der ogsårummer tanker og følelser. Sansning, tanke (herunder sproglig erkendelse) ogfølelse kan godt principielt adskilles for overskuelighedens skyld, men faktiskvirker de sammen i langt højere grad end man normalt anerkender.

Man må benytte den proprioceptoriske sans, når man skal orientere sig i tågen. (Olafur Eliasson: Din blinde passager,installation på ARKEN, 2010, (Foto: Studio Olafur Eliasson / Tanya Bonakdar Gallery)
Man må benytte den proprioceptoriske sans, når man skal orientere sig i tågen. (Olafur Eliasson: Din blinde passager,installation på ARKEN, 2010, (Foto: Studio Olafur Eliasson / Tanya Bonakdar Gallery)

Så sansningen,med alle de mange fornemmelser, både påvirker og er påvirket af tanker,diskurser og følelser på et helt konkret og instinktivt niveau. Ligesom derikke findes ren sansekunst, findes der ikke ren følekunst eller ren tankekunst.Kunsten har et udtryk, den er betydningsdannende, og der er altid koder ogkoncepter på spil som også filtrerer sansningen.

Vores sensorium er et måleapparat. Med sensoriet registrerervi, hvad der rører sig i kunstværket, vi erfarer et udtryk og en udsigelse, også længe denne registrering er i centrum (frem for en selvcentreret sansning),gør vi brug af det, jeg har kaldt en ’objektivsensibilitet’. Det er den, der gør kunsterfaring mulig. Mere om det enanden gang…

Torben Sangild er kunstanmelder og medieanmelder på Politiken, kulturforsker på Københavns Universitet og freelance-skribent. Han har skrevet bøgerne Støjens æstetik og Objektiv sensibilitet samt en lang række artikler om musik, billedkunst og filosofi. Han er redaktør af Kunstdebatten.dk

Billedserie

Serie-illustrationen er fra Jim Campbells udstilling Material Light på Det Nationale Fotomuseum.

Del artiklen

'Kunstens sytten sanser'

Facebook