Ny pulje til tværæstetiske projekter

Ny pulje til tværæstetiske projekter

Statens Kunstråd har etableret en ny pulje, hvor man kan søge støtte til tværæstetiske projekter.

Ny pulje til tværæstetiske projekter

Statens Kunstråd har etableret Den tværæstetiske pulje, der gør det muligt for professionelle kunstnere, kunstnergrupper, institutioner m.fl. at søge om støtte til tværæstetiske projekter.

Formålet med ordningen er at yde støtte til tværæstetiske projekter, udviklingsforsøg og eksperimenter samt projekter af særlig kvalificeret eller omfattende karakter, der understøtter de indsatsområder, der fremgår af Statens Kunstråds handlingsplan 2011-2015.

Statens Kunstråds handlingsplan kan læses her

Støtte til eksperimentet
Etableringen af den nye pulje er sket, da Statens Kunstråd ønsker “at støtte det kunstneriske eksperiment, hvor det manifesterer sig kvalificeret – i produktionen af værket, i værket selv og i mødet mellem værk og publikum. Det kvalificerede eksperiment overrasker, ryster og forskyder, ligesom det kan skabe nye forbindelser, pege på ukendte potentialer og skabe fornyelse.”

Den første ansøgningsfrist er 1. maj 2012.

Hvem kan søge?

Professionelle kunstnere og kunstnergrupper, institutioner og festivaler med hovedvirke i Danmark.

Ansøgeren skal selv vurdere, om det er mere relevant at søge projektstøtte fra en af Statens Kunstråds eller udvalgenes andre puljer. Det kan kun søges om projekttilskud fra én pulje og dobbeltbehandling af ansøgninger vil ikke finde sted.

Ny pulje til tværæstetiske projekter

Del artiklen

'Ny pulje til tværæstetiske projekter'

Facebook