Åndseliten går pop

Åndseliten går pop

IKK-festivalen finder sted 8 - 9 marts på Institut for Kunst-og Kulturvidenskab, KUA.

IKK-festival

8 mar 2012 9 mar 2012

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Se kort og tider

Bør licenspenge gå til X-factor? Er public service blevet lig med poplic service? Og hvad er popkultur egentlig? Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KUA, afholder 8.-9. marts 2012 IKK-festivalen med fokus på populærkulturen.

Fordomme om elitær og populær kultur spiller en stor rolle i alt fra mediernes prioritering af kulturstof, til hvilken bog du hiver ned fra hylden hos boghandleren.

Fordommene forvrænges under dette års IKK Festival, der undersøger grænselandet mellem det elitære kulturliv og populærkulturen. Det sker med en lang række af foredrag og workshops, der afholdes under festivalen d. 8. og 9. marts.

IKK Festival startede i 2009 og har siden vokset sig større og er nu en årlig tilbagevendende begivenhed. Festivalen er arrangeret af studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK), Københavns Universitets Center for de Æstetiske Fag: Kunsthistorie, Litteraturvidenskab, Teatervidenskab og Musikvidenskab.

Festivalen er skabt af frivillige kræfter, på den baggrund, at der ønskes en bredere platform, hvor teori og praksis, inden for det kulturelle felt, kan mødes og udfordre og inspirere hinanden. Festivalen er åben og gratis for alle interesserede, og er med sit fundament i både den akademiske og kunstnerisk udøvende verden, med til at skabe samarbejde og udveksling.

IKK-festival

8 mar 2012 9 mar 2012

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Se kort og tider

Del artiklen

'Åndseliten går pop'

Facebook