Når dansk kultur er vært for EU

Når Danmark 1. januar 2012 sættersig i formandsstolen i Bruxelles og det kommende halve år er dirigent forEU-formandskabet, er den overskyggende dagsorden og agenda uden tvivl og medselvfølgelighed frem for alt politisk og økonomisk. Men med ethvert formandskabmed respekt for sig selv og forståelse for kulturel eksport og eksponeringfølger et arrangement af kunst og kultur, som kun er enhver stolt nationværdig.

Bæredygtighed, Børn og Unge
Rygraden for de kulturelle initiativer underdet danske EU-formandskab ligger i en handlingsplan, der er udarbejdet af DetInternationale Kulturpanel, hvis medlemmer er hentet fra et bredt udvalg af dendanske kultursektor – og består således både af offentlige og selvejendeorganisationer og institutioner.

Helt grundlæggende ligger toprincipper til grund for kurateringen og udvælgelsen af de projekter, derofficielt skal formidle og promovere Danmark i formandskabsperioden – ogforhåbentlig tilstrækkeligt bæredygtige til, at de ligeledes bliver enlangsigtet kultursatsning på eksportområdet for danske kunstnere. De toprincipper er: Bæredygtighed og Børn & Unge. Ligeledes er der lagt et særligt og væsentligt fokus på atformidle dansk film og kulturarv.

Afstand til kanoniseringen
Udvælgelsesprincipperne er interessante i sig selv. Er de udtryk for, atDanmark omsider har løssluppet sig de kulturelle mekanismer, der gennem årtierhar præget det danske kultursyn, og nu er på vej væk fra den nationalromantiskeH.C. Andersen-fortælling og i stedet satser på de subnationale grupperinger, oggiver dem anerkendelse i form af værdige repræsentanter? Man øjner med andreord en åbning for, at kultur kan skabes og formidles nedefra og gennem lokale optikker. Og ikke kun gennem kanoniskeretningslinier.

En central aktør i det kulturelleformandskab er Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles med institutleder KlausBondam, og til at komme et par skridt bag den officielle handlingsplan, har jegsat ham i stævne på kontoret på Rue Royale i Bruxelles.

Bondam forklarer, at det var et”ønske om at få Danmark til at fremstå som en moden bæredygtig nation”, der låtil grund for udvælgelsen af, hvilke kunstnere og kunstarter, der skullerepræsentere det danske EU-formandskab.

Stærk dialog nødvendig
Samtidig har Bondam selv en klar indstilling til, ”at enhver, der tror, at vi (Danmark,red.) kan klare os alene i en globaliseret verden, tager fejl. Vi kan kun klareos i stærk dialog.”

Og med dialogen som central spiller i Bondams kultursyn,lægger han heller ikke skjul på, at et mere omfangsrigt samarbejde mellemBelgien og Danmark ville have været gensidig gavnligt.

”Det kunne måske haveværet mere interessant at få nogle unge danske kunstnere til Bruxelles, og såfå en ung belgisk kunstner til at kuratere,” påpeger han.

Perspektiverne for Bondam er en vedvarende og blivende værdi for de enkeltekunstnere men også for Danmark som helhed. Dette forankrer sig i økonomiskbæredygtighed for kunstnerne, der får åbnet op for det europæiske marked ogsamtidig åbner det op for dialogen og fortællingen om det europæiske projekt,og dermed inspirerer den enkelte til ”udsyn”.

Vi skal forstå europæisk samarbejde
Derudover mener Bondam, at dansk kunst- og kulturliv ville have gavn af et mereetableret europæisk samarbejde. ”More Europe” kalder han det.

Et initiativ sombl.a. British Council, Goethe Instituttet og Aliance Francais sammen med DetDanske Kulturinstitut står bag. Med det mener han, at myndighederne i bl.a. Danmarkskal forstå, hvad fælles europæisk kulturelt samarbejde betyder, når dethandler om den globale dialog, konfliktløsning og demokratiopbygning – også påden økonomiske bundlinie. Bondam peger også på EU’s kulturelle fondsmidler, sommed stor gavn og i øget omfang kunne falde i lommerne på de danskeinstitutioner og organisationer.

Bondam opfordrer til, at man fradansk side i mere udpræget grad taler med fælles eller samarbejdende stemme, ogat man i højere grad tager den europæiske identitet på sig i form af udvekslingog gensidig inspiration.

Flagskibet Kirkeby
Når et dansk formandskab skal løftes, vilman dog ikke nøjes med dedialogskabende projekter, hvis output ofte er udefinerbart. Man har brug for etprestigeprojekt, der kan bære succesen hjem.

Som det store flagskib under detdanske EU-formandskab 2012 sejler vi en Per Kirkeby-udstilling ind på Bozar,museet for samtidskunst i Bruxelles. Kirkeby har til formål at invitere denudenlandske besøgende ind i den modne og moderne danske kunstverden.  Kirkeby parres i udstillingen på Bozarmed den tyske kunstner Kurt Schwitters, der ligesom Kirkeby er kendt for atudfolde sig i en mangfoldighed af medier og interesse for landskabet.

De unge og kongelige
Men publikum får også mulighed for at stifte bekendtskab med de yngre danskesamtidskunstnere såsom Kathrine Ærtebjerg, John Kørner og Tal R. Enfotoudstilling af istandsættelsen af Frederik 8.s palæ, ”A Modern RoyalHousehold”, hvor de nævnte kunstnere blandt andre er genstand for visualiteten,vil under formandsperioden præge væggene i EESC (European Economic and SocialCommittee).

Og der er mere at komme efter iden billedkunstneriske genre. Ida Ferdinand og Anne Wester inviterer tilfældigtforbipasserende og interesserede besøgende inden for til ”Ekko” i den vallonskeby Namur. Sammen skaber de et on site projektpå stationen i Namur, hvis formål det er at skabe dialog de to kunstnereimellem og ikke mindst mellem installationerne og omgivelserne ved den travlestation. Derudover laver de hver en soloudstilling på ”Aloft Hotel” iBruxelles.

Møder på dansegulvet
Under kategorien Børn & Unge er den store satsning et uprøvet og langt fraforudsigeligt møde mellem en gruppe unge dansere fra Københavns nordvest-egn ogen gruppe ligesindede fra Belgien. Under titlen ”Let’s Dance” mødes danserne,udveksler ideer og i fællesskab og dialog skaber de en danseforestilling, dertager udgangspunkt i både danske, belgiske og subnationale ungdomsdogmer og-normer.  De unge dansere byderindenfor til deres eksperimenterende og open minded univers på en række stederi Bruxelles.

Derudover er Bozar igen på banenmed ”Film Y”; en filmrække, hvis formål det er at få børn og unge til at kendefilmens genrer og med nysgerrighed gå på opdagelse i filmens univers. På Bozarkan man i samme periode opleve en dogmefilmsserie, som dog ikke udelukkendetager udgangspunkt i danske dogmefilm, men med det danske dogme-manifest udentvivl vil skinne i rød-hvide farver.

En danske kultur-palet
Cinemateket i Bruxelles disker op med danske stumfilm og Bozar liner op med DJNight (hvis inspiration man kan mistænke at stamme fra Night Music Gallery på Statens Museum for Kunst).

I Antwerpen har de også tagetformandskabet til sig. De har fået øjnene op for den enorme cykelindustri, derhar forankret sig i de københavnske gader. I Antwerpen kan man i foråret 2012derfor opleve fotoprojektet ”Monumental Motion” af fotografen MikaelColville-Andersen. 

En værdig repræsentant
Det samme gør den noget mere officielle og etablerede institution EuropaParlamentet. De har bedt de danske medlemmer og ansatte om at nominere en danskkunstner, som skal udstille i parlamentet under formandskabet. Og traditionentro, serverer kantinen i netop Europa Parlamentet det kommende halve år danskenationalretter til de over 3000 ansatte. Den kunstneriske kvalitet i detteinitiativ kan dog diskuteres, men lavkulturelle højder og engagement vil detuden tvivl nå.

Alt i alt et kulturprogram som påmange måder er overraskende – for undertegnede med positivt fortegn. Det åbnekultursyn i form af dialogprægede projekter, der i flere tilfælde tager afsæt ide mindre og lokale fortællinger, er en værdig repræsentant for danskkulturliv. Et kulturliv som ogsåkigger udover sine egne grænser.