Overgaden modtager 2,4 mio. kr.

Overgaden modtager 2,4 mio. kr.

Overgaden Institut for Samtidskunst. Pressefoto.

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Overgaden Institut for Samtidskunst er blevet tildelt i alt 2,4 mio. kr. i økonomisk støtte fra Det Obelske Familiefond.

Den markante økonomiske støtte fordeles over en treårig periode i årene 2012, 2013 og 2014 og gives med det formål at hjælpe Overgaden til en ambitiøs satsning på den unge danske samtidskunst og dens profilering i udlandet.

Støtten er en langsigtet investering, der vil føre til en opgradering af det arbejde, Overgaden allerede er i gang med. Helt konkret bliver Overgaden nu i stand til at forbedre arbejdsbetingelserne for de udstillende kunstnere væsentligt, blandt andet i form af et forhøjet honorar og mere teknisk assistance i forbindelse med opsætning og nedtagning af udstillinger.

Desuden bliver det muligt for Overgaden at forfølge en række internationale ambitioner, både hvad angår synlighed og profilering men også eksempelvis mht. samarbejder med udenlandske kunstinstitutioner.

Overgaden, der er én af Københavns fem kunsthaller, har siden grundlæggelsen i 1986 lagt hus til mere end 400 udstillinger. Ofte har der været tale om billedkunstnere, der på et tidligt tidspunkt i deres karriere har haft mulighed for at udstille på Overgaden via institutionens åbne ansøgningsprocedure.

Det Obelske Familiefond blev etableret i 1956 af Asta Obel, som i 1921 var blevet eneejer af tobaksvirksomheden C.W. Obel. Fondet støtter almennyttige formål.

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Overgaden modtager 2,4 mio. kr.'

Facebook