To af de ypperste kompositører inden for den danske nutidskunst har dannet par på Traneudstillingen, og det er der kommet ufarlig men meningsfuld leg ud af.
Hvem skulle have troet at en æstetik-teoretiker fradet 18. århundrede skulle være en oplagt reference til en udstilling med tounge billedkunstnere anno 2011?
Men det er altså tilfældet, når man træder ind iJeanette Hillig og Jakob Hunosøes fællesudstilling på Gentofte Hovedbibliotekmed titlen TETRIS.
Grundvilkåret for udstillingens værker er ‘legen’med materialer, farver, linjer, overflader indfanget i Hunosøes fotografier iyderst frugtbar og legende dialog med Hilligs skulpturelle kompositioner.
Dettegrundvilkår blev i slutningen af 1700-tallet formuleret af den tyske dramatikerog kunstteoretiker Friedrich Schiller (1759-1805), der med begrebet spieltrieb(legedrift) forsøgte at definere kunstens impuls og forening af densanselige drift (sinnestrieb) og den fornuftsbaserede, formelle drift (formtrieb).
Kunstensunivers
Og der er både impulsiv sanselighed og fornuftig mening i legen hos Hillig og Hunosøe.Ikke mening, der ytrer sig klart og specifikt om noget konkret eller moralsk.Snarere en følelse af at ‘legen’ fungerer: Farverne gentages, linjerne løber,overflader spejles, objekterne taler til hinanden og værkernes sanselige og formelle styrker øges.
TETRISunderstreger dels at Friedrich Schiller havde fat i noget universielt omkringkunstproduktionen, men også at Hillig og Hunosøe har fat i noget meget basaltomkring den kunstneriske proces, hvor materiale møder idé, form møder indhold.
En højere enhed
Når Hunosøe fotograferer en kaffekop fyldt med mælk, lader Hillig et lærredløbe over med hvid maling, imens hun kommenterer farvekompositionen ude pågulvet.
Når Hunosøe fotograferer et holtelværelse, hvor alter spejlet (sengene, gardinerne, juice-glas på altanbordet), så smækker Hilligto IKEA-borde op på væggen, hvor spejliningen nu har form af to overhældninger,der mødes men også trækkerkompositionen fra hinanden som et gardin.
Og når Hunosøe har fotograferet en lukket dør, hvordet eneste lys på billedet kommer fra rummet bag døren, så har Hillig fyldt etskab med farvede plader, der kæmper for at komme ud.
Det er Tetris med to spillere, hvor én sender enfigur afsted, som går op med den andens greb.
Det er som en følelse af at den manglende brik itetris-spillet uhyre præcist indtager sin rette plads.
Her er det altså legender sammenføjer idé, materiale, bearbejdning og installation, og man fårbestemt følelsen af at der er blevet leget – blandt lige børn, hvis man skalblive i lege-jargonen.
Dynamiske skulpturer
Hillig og Hunosøe er en dynamisk duo, der i de sidste år har markeret sig stærkthver for sig.
Hos Jeanette Hillig bevæger vi os inden for enskulpturel praksis, hvor hverdagsobjekter indgår i stramme kompositioner med enudtalt selvfølgelighed.
Kegle og pedalspand, køleskab og trillebør, ski oglokumsbræt er bare nogle af de objekter som har fundet harmonisk sammen iHilligs tidligere værker – alle krydret med en overhældt kontrast- ellersignalfarve. Vupti. Når man står over for værket, går det med andre ord op somkomposition.
Den følelese har man især overfor et værk som 32ekstra timer (gulvværk med spejlskab) fra 2010. En række skabe i endomino-opstilling ligger nu væltet på gulvet med den mindste boks nederst, ogden skig-grønne maling, der lå i boksen flyder nu ud over stengulvet. Det eruforpligtende leg, men det er æstetisk og dynamisk som bare fanden.
Etkompositorisk blik
Det samme gør sig gældende med Jakob Hunosøe. Hans fotoværker er ligeså strammeog komponerede. Hverdagsobjekter og rum er materialet, men udsat for et næstenekstremt kompositorisk blik, der opfanger og dyrker linjer, farvekompositioner,teksturer og især spejlninger.
Hunosøes leg, går ligeledes op. Fint formuleret iføromtalte Mirrored hotel room (2010) og værket Jet of water connectswith the watering can (2011), hvor et bidét skyder en vandstråle på tværsaf et badeværelse, hvor en vandkande ‘griber’ strålen med tuden.
Ja humoren fejler ikke noget, og kedelig fornemmerman da bestemt heller ikke at legen har været.
En ufordrende leg?
Det eneste man kunne udsætte mod de to kunstnere er faktisk at de nærmestbevæger sig i en form for kunstnerisk grundskole, som de begge mestrer. Og derudover synes de påsikker afstand af en samtidig kritik (også selvom hverdagensobjekter indtager en central plads).
Det får én til at tænke at de måske burde lege noget, derudfordrede dem begge og os lidt mere? Måske med en tredje fra gaden, der kunne åbnelegen for andre perspektiver?
Den her leg er denemlig nogle af de bedste og mest selvskrevne til at lege.
Jeanette Hillig (f.1977) er uddannet fra Staatliche Hochschule für Bildende Künste i 2006 og Det Kgl. Dansk Kunstakademi i 2008.
Jakob Hunosøe (f.1975) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2004. Begge bor og arbejder i København.
Læs J. C. Friedrich Von Schiller (1759-1805): Letters Upon The Aesthetic Education of Man, 1794 her.
