I London byder årets fœnomenalt mest inspirerende uge i oktober på foredrag og debatter af høj kvalitet, og giver god anledning til en tur til den engelske storby uafhœngig af selve Frieze Art Fair.
How was your Frieze-week?
Frieze-ugen som denkaldes i daglig tale, er ugen hvor man som billedkunstner gerne skulle have mindstet par frokost aftaler med internationale kuratorer.
Men hvor den kommerciellehype kan medføre både opstemte og fladtrykte efterdønninger, giver de mangerelaterede foredrag rig mulighed for kunstnerisk og intellektuel fordybelserundt om i byen.
Man kan roligt regnemed at alle større museer afholder nogle af årets bedste udstillinger i denneperiode, og den samtidige BFI London Film Festival byder efterhånden på etstœrkt eksperimentalfilm program. Den unge Sunday Art Fair reprœsenterer etgodt udsnit af mindre, internationale gallerier af høj kvalitet, og ser ud til vœrekommet for at blive.
To events er det dog specielt vœrd at rydde kalenderenfor: Den tilbagevendende Marathon på Serpentine Gallery med Hans-Ulrich Obristsom vœrt, og den årlige udstilling af ’self-taught artists’ på Museum ofEverything.
Have-Marathon
Obrist’s Marathon harmed temaet ’Gardens’ ladet sig inspireret af Serpentine Gallery’s tilbagevendendearkitektur pavilion hvor Peter Zumthor i år har skabt en subtil og ydmyg rammefor en vild have af den hollandske landskabs designer Piet Oudolf.
Det sœrligeog efterhånden velafprøvede marathon-format er en to-dages luksus servering afnogle af vor tids mest interessante tœnkere og kunstnere, som i en lind strømpasserer over scenen og afgiver interviews af 20-minutters varighed, menspublikum mageligt vandrer ind og ud, tager noter og reflekterer.
I år byderprogrammet blandt andet på en rœkke œldre kunstnerpersonligheder: Dan Graham,Alison Knowles, Jonas Mekas, og Mierle Laderman Ukeles. Også komponisten BrianEno, sociologen Richard Sennett, og den eksperimenterende BBC journalist AdamCurtis er med til at trœkke niveauet til tops.
Altings museum
The Museum of Everything er et anderledesudstillingsprojekt for “selvlœrte kunstnere uden destination, som producererderes kunst under private forhold”.
Samler James Brett åbnede i 2009 museet meden storstilet udstilling af nogle af de mest kendte kunstnere som oftebeskrives under det begrœnsende prœdikat ’outsider art’, og udstillingen endtemed at blive årets tilløbsstykke.
Siden har museets årlige efterårsudstilling hafttil sinde at udfordre opfattelsen af normalitet og primitivisme, blandt andetmed udstillinger af ’folk art’ og kuriosa.
I år har museet for alvor tagetderes sociale ansvar på sig, og inviterer til en rœkke debatter omkring deetiske og politiske overvejelser involveret i arbejdet med denne type kunst.
Den vigtige samtale
Debatterne ligger iforlœngelse af museets aktuelle udstilling af henholdsvis udvalgte arbejder fraet halvt hundrede internationale vœrksteder for udviklingshœmmede kunstnere drevetaf akademi-uddannede kunstnere, og en solo-udstilling af afdøde amerikanske kunstnerJudith Scott, som var hørehœmmet og havde Downs Syndrom.
Blandt andet er detlykkedes at få Tate Modern og Hayward Gallery direktørerne Chris Dercon ogRalph Rugoff og skulptøren Anthony Gormley i tale til en vigtig debat omforholdet imellem samtidskunstscenen og den selvlœrte kunst.
En paneldebatbestående af ledere fra en rœkke af de kunstner-drevede vœrksteder bliverligeledes til en politisk vœgtig og velreflekteret diskussion, funderet i enpraktisk og kunstnerisk snarere end terapeutisk erfaring.
Frieze til dessert
Er man stadigsulten, har Frieze Art Fair’s eget auditorium fået en kœrkommen revitaliseringefter et par stille år. Desvœrre er de tidligere så fantastiske filmprogrammer kurateretaf organisationen Lux blevet sparet vœk, men blandt andet Daniel Buren’sforedrag om relationen imellem vœrket og dets rum og Alison Knowles opførelseaf Fluxus performances virker lovende for fremtiden.
En interessant paneldebatstillede spørgsmål ved det engelske sprog som kunstverdenens tungemål, og herleverede den Ghanesiske forfatter, filmskaber og kulturhistoriker NanaOforiatta-Ayim en rœkke gode pointer omkring det at miste og genopfinde sigselv imellem sprogets betydninger. Ayim’s arbejde omfatter blandt andet enundersøgelse af ghanesisk ’drum poetry’ og en serie af lœnge efterlysteartikler om afrikansk samtidskunst i Frieze Magazine.
Summen
Frieze-ugen kanlevere stof til mange måneders eftertanke, og får man lavet ordentligplanlœgning hjemmefra, er den efterfølgende summen for ører og hjerne etstimulerende bonus at se frem til.
Cecilie Gravesen er billedkunstner og kurator med indgående kendskab til kunsten i London. Seneste gruppe udstillinger af eget arbejde inkluderer 44 Møn og Milton Keynes Gallery Project Space. www.ceciliegravesen.com
