Ny museumshave til Statens Museum for Kunst

Ny museumshave til Statens Museum for Kunst

Polyform arkitekternes vision for den nye museumshave. Foto: Polyform arkitekter.

Konkurrence

Den nye museumshave

Tegnestuen Polyform

SMK - Statens Museum for Kunst
Se kort og tider

Den unge danske tegnestue Polyform skal stå bag udformningen af den nye Museumshave foran Statens Museum for Kunst. Det er resultatet af en projektkonkurrence, som museet og Københavns Kommune har gennemført.

Nytænkning af Museumshaven
I juni i år udskrev Statens Museum for Kunst og Københavns Kommune projektkonkurrencen om forslag til en nytænkning af Museumshaven. I alt otte danske og internationale totalrådgivere blev inviteret til at udarbejde forslag efter en indledende prækvalifikationsrunde. En enig dommerkomité har nu peget på arkitektvirksomheden Polyform som vinder af konkurrencen.

SMK tilbage i parken
Med projektet ”SMK tilbage i parken” har Polyform løst opgaven ved at trække Østre Anlægs grønne rum hele vejen omkring Statens Museum for Kunst. Den stramme, barokinspirerede disposition i det nuværende haveanlæg forsvinder og afløses bl.a. af græsklædte øer, store træer og bugtede stier, der ledes omkring og omkranser museumsbygningen og de grønne bastioner.

I dommerbetænkningen lyder det bl.a. om vinderforslaget: ”Forslaget fremhæves for sit enkle hovedgreb, der i respekt og forståelse for sammenhængen mellem bygning, park og by skaber en præcis og overbevisende arkitektonisk helhed, som får bygningen til at stå med sin fulde autoritet.”

Den nye museumshave forventes indviet i 2013.

Læs mere her.

Projektkonkurrencen blev iværksat på baggrund af en donation fra Annie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde – OJD.

Fondene finansierer også realiseringen af den nye Museumshave samt en gennemgribende modernisering af museets indgangsparti.

Polyform blev etableret i 2006 og ejes og ledes af arkitekt MAA Jonas Sangberg og arkitekt MAA Thomas Kock. Polyform har på kort tid realiseret en række prisvindende projekter, og arkitektvirksomheden står bl.a. bag designet af det nye Købmagergade, ligesom det er en del af teamet bag udviklingen af byplanen til det nye Nordhavn.

Realiseringen af den nye Museumshave sker i samarbejde med det hollandske landskabsarkitektfirma Karres en Brands, Oluf Jørgensen ingeniører, Via Trafik og kunsthistoriker Svava Riesto

Konkurrence

Den nye museumshave

Tegnestuen Polyform

SMK - Statens Museum for Kunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Ny museumshave til Statens Museum for Kunst'

Facebook