Performance i byrummet

Performance i byrummet

Performancen Bodies in urban spaces er tidligere gennemført i Brighton i 2010. Foto: Lisa Rastl.

Performance

Bodies in Urban Spaces

18 dansere laver et bevægelig spor gennem Vejle by, hvor de på udvalgte steder arrangerer sig i skulpturelle positurer og sammenhobninger.

18 dansere og parkours bevæger sig gennem Vejle og shoppingcenter BRYGGEN den 14. oktober 2011 kl. 13.30 og kl. 17.00.

Performancen Bodies in urban spaces fører publikum gennem både offentlige og mindre, uofficielle rum i byen og i BRYGGEN.

Nyt syn på byen
Performancen intervenerer og kommentererer byens rum og arkitektur, men peger også på de regler og begrænsninger for bevægelse og adfærd, der udstikkes af byens struktur. Herved udfordres publikum til at fundere over egen adfærd og egne vaner og oplever måske byen på en helt ny måde.

Bodies in urban spaces af den østrigske koreograf Willi Dorner er kommet i stand gennnem et samarbejde mellem BRYGGEN og Machine-RAUM, en festival for video kunst og digital kultur.

Hver performance varer ca. en time og alle inviteres til at følge performance-gruppen rundt i BRYGGEN og i byen. Performancen indgår i Machine-RAUM 2011´s program for festivaldagene den 14.-15.oktober.

Mødested for performancen annonceres to dage før på www.machine-RAUM.dk og på www.bryggen.com.

Performance

Bodies in Urban Spaces

Del artiklen

'Performance i byrummet'

Facebook