Bag om Uffe Elbæk – ny kulturminister

Bag om Uffe Elbæk – ny kulturminister

Uffe Elbæk - ny kulturminister. Pressefoto

Trine Vendelboe Juul er cand. mag. i Æstetik og Kultur og indehaver af a2be kommunikation. I 2006 udkom hendes bog Forstand og følelse - Kulturkampen Alvorligt Talt på forlaget Klim, som hun skrev på baggrund af samtaler med ni kendte forskere, politikere og meningsdannere i Danmark, her i blandt Uffe Elbæk.

Ny regering - ny kulturminister. Uffe Elbæk har aldrig været ked af at skabe luft under vingerne på innovative ideer. Kort portræt af Århusianeren, der overhalede socialdemokraternes kulturordfører indenom og blev ny kulturminister.

En flyvende pisbønnemed hang til gøgl og anarki. Opflasket med kulturradikalisme og far til bådefrontløbere og kaospiloter.  Kosmopolitog medlem af den kreative klasse. Kan det blive værre?
Nå ja, der er jo også bøssekortet med tilhørende regnbue, så et drys queerteoriog en håndfuld skæv, sidelænstænkning ligger også lige for.
Så kan det vist heller ikke blive meget værre. Hvis man altså hedder Brian,Connie eller Per og har brugt de sidste 10 på at føre konservativ kulturpolitikmed kanoniseringsprojektet som det mest iøjnefaldende mindesmærke iperioden.

Kulturens Marshall Plan
Konservativ er nok noget nær detsidste, de fleste forbinder vores nye kulturminister med. Nytænkende,legelysten og frem for alt forandringsvillig passer umiddelbart meget bedre tilmanden, der har ført valgkamp under overskriften ’Et andet skema’ med blandtandet ’48 termokander’ som et centralt projekt, og som i sin såkaldte KulturensMarshall Plan har rettet sparekniven mod landets symfoniorkestre og DetKongelige Teaters glorværdige, Gamle Scene.

Posen bliver rystet
Uffe Elbæk er ikke bange for at rysteposen og stille de ’dumme’ spørgsmål, der i værste fald bliver mødt medpanderynken og tavshed og i bedste fald fostrer nye, originale svar. Nogen afdem kommer han selv med, men noget af det, der har bragt ham vidt og nu helttil tops i kulturlivet er snarere evnen til at opsamle andres gode idéer oggive dem luft under vingerne. Kritikere og skeptikere vil mene, at meget af denluft ofte er temmelig varm og fordamper næsten lige så hurtigt, som manden erkendt for at være på aftrækkeren.

Men selv om dervitterligt skulle være mange løse skud i bøssen, så har vi heldigvis at gøremed en mand, der har tilstrækkelig med krudt i røven og som uforfærdetfortsætter med at undersøge terrænet og rette sigtekornet mod stadig nye ogflere horisonter.

Levende kulturpolitik
Med Uffe Elbæk somkulturminister kan vi forhåbentlig se frem til en kulturpolitik, der først og fremmester kendetegnet ved et syn på kulturen som noget levende, skabende og evigtforanderligt. En kulturminister, der ikke bare kæmper for flere kroner tilkunsten og dens bevarelse, men som det mest naturlige betragter hele samfundet somkulturens legitime rum for inspiration og udfoldelse.

Uffe Elbæk (født 1954), grundlægger og tidligere rektor for KaosPiloterne. Fra 1991 til 2006 var han rektor på KaosPiloterne. Parallelt med sit arbejde som rektor, har Uffe Elbæk gennem hele sin karriere taget aktivt del i det danske samfundsliv. Både som meningsdanner og beslutningstager.

Blev valgt ind i Århus Byråd i 2001 og igen i 2005 for Det Radikale Venstre, hvor han var formand for byens skole- og kulturudvalg.

I januar 2007 trådte Uffe Elbæk ud af Århus Byråd, for at påtage sig ansvaret som direktør for World Outgames.

Uffe Elbæk har skrevet flere bøger, senest bogen Ledelse på kanten, Gyldendal Business, og derudover været fast klummeskribent for blandt andet Weekendavisen, Berlingske Tidende og Jyllandsposten. Han sidder i flere danske og internationale bestyrelser og har gennem årene modtaget flere anerkendelser og priser. Fra udnævnelsen til ambassadør for AGF til Ridder af Dannebrog.

Uffe Elbæk bor i dag i København sammen med sin mand, Jens, er grundlægger af strategifirmaet Change the game.

Han er valgt ind i folketinget for Det Radikale Venstre i Københavns storkreds i det netop overståede folketingsvalg.

Trine Vendelboe Juul er cand. mag. i Æstetik og Kultur og indehaver af a2be kommunikation. I 2006 udkom hendes bog Forstand og følelse - Kulturkampen Alvorligt Talt på forlaget Klim, som hun skrev på baggrund af samtaler med ni kendte forskere, politikere og meningsdannere i Danmark, her i blandt Uffe Elbæk.

Del artiklen

'Bag om Uffe Elbæk - ny kulturminister'

Facebook