Kunstprojektet Waste Land til Danmark

Kunstprojektet Waste Land til Danmark

Den brasilianske fotograf og billedkunstner Vic Muniz. Pressefoto.

Event

Waste Land

Den 3. august 2011 er der Danmarkspremiere på den Oscar-nominerede film Waste Land, der følger et kunstprojekt af den brasilianske billedkunstner Vic Muniz

Den brasilianske fotograf og billedkunstner Vic Muniz har specialiseret sig i portrætter i alt fra diamantstøv til sirup, der udstilles på MoMA og sælges for femcifrede beløb. Men Muniz selv er opvokset i Sao Paulos fattigdom. Med udgangspunkt i spørgsmålet: Kan kunst forandre mennesker? gør han kunsten til et socialt projekt med en mission.

Affaldskunst
Muniz inddrager lokale genbrugssamlere på verdens største losseplads i Rio, Brasilien, i et kunstværk. Et projekt, der gør genbrugssamlerne klogere på egne værdier og ambitioner, men også smerteligt bevidste om deres plads i bunden af samfundet.

Waste Land
Filmen Waste Land af den britiske prisvindende instruktør Lucy Walker følger kunstprojektet. Filmen har vundet over 30 store internationale priser.

Waste Land Danmarkspremieren den 3 august sker samme dag i 40 byer. Der er kun én visning i alle disse biografer. Biograferne findes her: www.doxbio.dk

Fra 4. august kører filmen i 5 biografer i en uge:
Nicolai Bio(Kolding), Grand Teatret (København), Aalborg Biffen (Aalborg), Øst for Paradis (Aarhus) og Cafe Biografen (Odense)

Waste Land:
England / Brasilien 2010 - 99 min.
Sprog: Engelsk og portugisisk med Danske undertekster.
Instruktør: Lucy Walker, UK.

Filmen præsenteres af DOXBIO, som er Danmarks første landsdækkende biografklub for dokumentarfilm.

Event

Waste Land

Del artiklen

'Kunstprojektet Waste Land til Danmark'

Facebook