Kunst for de svages sag

”Her kan man opleve livet som hjemløs. Det er meningen, atrollerne skal byttes om. Så her kan almindelige festivalgæster komme og prøve,hvordan det er at overnatte på et herberg.”, fortæller Bjarne B. Stendahl en afde ansvarshavende i Poor City påRoskilde Festivalen. 

Han åbner døren indtil et smalt, klaustrofobisk rum ikkemøbleret med andet end køjesenge med plads til ti personer. Der er ingenvinduer og kun lys fra en enkelt pære.

På den ene væg hænger fotos af hjemløsekvinder taget af fotograf Holger E. Henriksen, der dermed sætter ansigter påfattigdommen og dem der normalt er de besøgende.

Anerkendelse af virkeligheden
Herbergsinstallationen i PoorCity har som rigtige herberge også kun åbent mellem kl. 23.00 – 6.00. Så deovernattende festivalgæster virkelig får færten af de håbløse forhold, somvirkelighedens husvilde lever under.

Med Poor Cityforsøger Roskilde festivalen at få danske politikere til at anerkende, atfattigdom også eksisterer i Danmark og få dem til at indføre enfattigdomsgrænse, så det bliver muligt at måle økonomisk dårlige vilkår.

Midlertidig containerby
Den lille by Poor citypå festivalens campingområde er udelukkende bygget op af containere, ogarkitekten Casper Damkier har meget passende for et projekt om fattigdom bl.a.ladet sig inspirere af Brasiliens favelaer.

Strukturen er labyrintisk, og mankan få en fornemmelsen af at kunne fare en lille smule vild. 

Udover festivalgæster, ansvarshavende og moderatorer er byenbefolket af en række meget ekspressive bronzeskulpturer lavet af kunstnerenJens Galschiøt.

Skulpturerne, som også har været opstillet en række andresteder i landet, er ikke af prominente kendte personer, men derimod enlegemliggørelse af tiggere, bumser og andre randeksistenser.

”Folk er meget interagerende med skulpturerne. De aer dem oggiver dem sågar penge”, fortsætter Bjarne B. Stendahl. Og ganske rigtigt harden lille tiggerskulptur en 1-krone i den fremstrakte bronzehånd. 

Politisk kunst
Galschiøt er bl.a. kendt for aktioner ved fx Klimatopmødet i2009, og et af hans hovedværker er skulpturen Den indre Svinehund, som blev opstillet i en række europæiskestorbyer uden tilladelse i 1990’erne for at markere den eskalerende racisme.Hans virke er altså håndgribeligt politisk, og hans værker i Poor City taler tydeligt de svages sag. 

Faren ved den direkte politiske kunst kan være, at den erfor unuanceret og heller ikke fungerer optimalt som kunstværk. Som man siger,er al god kunst politisk, mens al politisk kunst ikke nødvendigvis er godkunst.

Men Galschiøts værker opstillet (uden tilladelse) i det offentlige rumog nu på musikfestival fungerer som en handling og aktion, der altsåinteragerer effektivt med Roskilde-publikummet. 

Hjemløsespillet
En anden af den lange række af aktiviteter festivalgæsterkan finde i Poor city er Hjemløsespillet. Her agerer deltagerneselv brik, som en hjemløskarakter i et brætspil.

Deltagerne trækker kort med problemstillingerhentet fra hjemløses liv og skal herefter træffe beslutninger om, at kasteterningerne og rykke videre eller bruge nogle af de få penge de har. 

”Det var rigtig spændende at prøve at spille Hjemsløsespillet. Jeg fik en fornemmelseaf, hvad det er for problemer de har, hvad det er for valg de skal træffe. Detkom tættere på. Jeg tænker ellers ikke over den slags. Det er rigtig godt derogså findes den form for aktiviteter – det er det gode ved Roskildefestivalen”, siger norske Ida Eldøen.