Præmieringer på Biennalen for Kunsthåndværk og Design

Præmieringer på Biennalen for Kunsthåndværk og Design

Bænk af Christin Johansson. Foto Dorte Krog.

Billedserie

Præmiering

Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011

7 maj 2011 30 okt 2011

Museet på Koldinghus
Se kort og tider

Statens Kunstfond har tildelt præmieringer på Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011

Et absurd møbel
Christin Johansson er præmieret for hendes Sy knapper i din skjorte-bænk. Udvalget begrunder præmieringen: “Værket, der er halvt møbel og halvt installatorisk objekt, kommenterer med humor en tænkt – men helt almindelig – hverdagssituation. I hvert fald en situation, de fleste kender til: at sy knapper i en skjorte. Det usædvanlige er, at der er konstrueret et endda meget kompliceret stykke design alene til formålet.”

En skov af bare træer
Marianne Krumbach præmieres for hendes figurgruppe 7 træer. Udvalget er imponeret over i hvor høj grad Krumbach formår at drive et tilsyneladende naivt og aftenskolekeramisk formsprog frem mod en udtryksstyrke af en helt egen art.

7 træer af Marianne Krumbach. Foto: Dorte Krog.
7 træer af Marianne Krumbach. Foto: Dorte Krog.

Gym de Luxe af Christina Liljenberg Halstrøm. Foto: Dorte Korg.
Gym de Luxe af Christina Liljenberg Halstrøm. Foto: Dorte Korg.

Et finurligt pudemøbel
Christina Liljenberg Halstrøms Gym de Luxe er også præmieret. Udvalget begrunder udvælgelsen med at Gym de Luxe ikke blot er et elegant møbel, men også det begavede resultatet af en tilgang til design, som udvalget finder forbilledlig.

Foruden præmieringerne har udvalget købt værker af Morten Cramer & Morten Tillitz, Kaori Juzu, Christine Schou Christensen, Gitte Jungersen og Bente Skjøttgaard

Biennalen for Kunsthåndværk og Design er arrangeret af Danske Kunsthåndværkere i samarbejde med Museet på Koldinghus. Læs mere om Biennalen: www.biennalen2011.dk

Det er Tremandsudvalget for Kunsthåndværk og Design, der har valgt at præmiere Christin Johansson, Marianne Krumbach og Christina Liljenberg Halstrøm med hver 25.000 kroner.

Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011 kan opleves på Museet på Koldinghus frem til den 30 oktober 2011.

Billedserie

Præmiering

Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011

7 maj 2011 30 okt 2011

Museet på Koldinghus
Se kort og tider

Del artiklen

'Præmieringer på Biennalen for Kunsthåndværk og Design'

Facebook