Kristine Kern ny leder af Fotografisk Center

Kristine Kern ny leder af Fotografisk Center

Kristine Kern er ny leder af Fotografisk Center. Foto: Frans Jacobi.

Bestyrelsen for Foreningen Fotografisk Center har ansat kunsthistoriker Kristine Kern som ny leder af centret

De fleste kender sandsynligvis Kristine Kern for sit mangeårige virke som kunstkritiker, både som anmelder ved dagbladet Politiken og bidragyder til en række tidsskrifter og antologier.

Senest har Kristine Kern været ansat som udstillingsinspektør i Kunstforeningen GL STRAND, kunstkonsulent i Nordea Bank, museumsinspektør på Statens Museum for Kunst, lektor på Det Fynske Kunstakademi og ekstern lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet.

Nu tiltræder Kristine Kern som leder af Fotografisk Center på Carlsberg fra den 1. juli.

Kristine Kern (født 1967) er mag.art, i Kunsthistorie fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, 2009.

Bestyrelsen for Foreningen Fotografisk Center består af Nicolai Horten (formand), Annesofie Becker, Jens Bertelsen og Charlotte Sabroe.

Fotografisk Center er efter 15 år i indre by flyttet til nye lokaler i Tap-E på Carlsberg.

Del artiklen

'Kristine Kern ny leder af Fotografisk Center'

Facebook