Silkeborg Kunstnerlegat uddeles til pap-kunstner

Silkeborg Kunstnerlegat uddeles til pap-kunstner

Søren Behncke her i New York. Foto: Pressefoto.

Årets modtager af Silkeborg Kunstnerlegat på 50.000 kr. bliver Søren Behncke - også kendt som Pap-far.

Søren Behncke startede sin karriere i 2003, hvor en mandsstor papkanin blev fæstnet til et træ. Siden da har Søren Behncke holdt fast i papmaterialet. Blandt andet er det blevet til papmodeller af Guldhornene, en Ferguson traktor samt en overdimensionerede slangebøsse til ARoS’ Boy.

Søren Behncke arbejder desuden maleri og grafisk produktion.
Søren Behncke er præsenteret på Charlotte Fogh Contemporary, samt i en række af landets museer. Derudover har han udstillet i udlandet.

Silkeborg Kunstnerlegat søger med uddelingen af det årlige legat at orientere sig i retning af den unge generation, støtte denne, samt at udbrede kunsten blandt egne medlemmer.

Silkeborg Kunstnerlegat blev stiftet i 1977 på privat initiativ. Legatets midler kommer fra medlemmerne, der årligt betaler et kontingent på 800 kr., der går til det årlige legat, samt støtte til kunstværk udført af årets kunstner. Årligt uddeles legat på 50.000 kr.

Legatet har tidligere uddelt legater til Louise Hindsgavl i 2010, Morten Buch i 2009 og Julie Nord i 2008.

Læs mere om Silkeborg Kunstnerlegat her.

Del artiklen

'Silkeborg Kunstnerlegat uddeles til pap-kunstner'

Facebook