I fortidens spejl

I fortidens spejl

Projektion i spejlning på de Eileen Gray-inspirerede skærme fra udstillingen. Foto: Kristian Handberg

Billedserie

Udstilling

Dream and action find equal support in it

13 maj 2011 19 jun 2011

Pia Rönicke

Andersen's
Se kort og tider

Pia Rönickes udstilling på Andersen's Contemporary anvender avancerede inspirationskilder fra modernismen til at skabe en interessant spejlning. Der mangler dog lidt power i den fysiske fremtoning.

Dream and action find equal support in it består af mange elementer som video, lyd, lysbilleder, plakater og skulpturelle skillevægge, der skal spejle sig i hinanden og skabe en helhed, der både taler til sind og sansning.

Med udgangspunkt i den irske modernistiske arkitekt Eileen Grays brug af spejle og skærme, koreografen Loïe Fullers spejlscene og dada-kunstneren Hannah Höchs femdobbelt-spejlede selvportræt sættes barren faretruende højt med hensyn til kulturhistoriske henvisninger.

Udstillingsview. Foto: Kristian Handberg
Udstillingsview. Foto: Kristian Handberg

Pia Rönicke formår dog at skabe et levende og relativt tilgængeligt samspil ud fra inspirationskilderne i udstillingen hos Andersen’s Contemporary ude i den del af Ørestaden, hvor Amager bliver til Øresund. På en fin om end lidt spinkel måde får Rönicke sat både en bestemt tid og oplevelse af vores daglige omgivelser i nyt lys.

Anderledes perspektiv på modernismen
De tre inspirationskilder præsenteres i fotos, der i udstillingens ene del sætter gang i en længere billedserie om den moderne kunst, design og arkitekturs nytænkning af menneskets livsrammer. Dette indebar eksperimenter med kulturelle størrelser som form og design, men også med naturelementer som sansning og lys.

Avanceret inspiration: Til højre Loïe Fullers spejlscene, dernæst portrætter af Eileen Gray og Hannah Höchs selvportræt øverst. Foto: Kristian Handberg.
Avanceret inspiration: Til højre Loïe Fullers spejlscene, dernæst portrætter af Eileen Gray og Hannah Höchs selvportræt øverst. Foto: Kristian Handberg.
Lamper anvendes effektfuldt i udstillingen. Foto: Kristian Handberg.
Lamper anvendes effektfuldt i udstillingen. Foto: Kristian Handberg.

En nytænkning, der ofte kommer til at stå i baggrunden af modernismens normsættende trummerum, som vi kender i sin fantasiforladte form fra boligblokke og “tandlægekunst“. Rönickes materiale får skabt et friskt billede af de moderne eksperimenter gennem et både originalt og sammenhængende udvalg.

Fotos taget gennem flere spejle fra Eileen Grays E-1027-hus. Foto: Kristian Handberg
Fotos taget gennem flere spejle fra Eileen Grays E-1027-hus. Foto: Kristian Handberg
Spejlede verdenssyn
Særligt skinner en dedikeret interesse for designeren og arkitekten Eileen Gray (1878-1976) igennem. Gray skabte radikalt moderne design og arkitektur, som idealhuset med det kryptiske navn E-1027 fra 1926-29. Fra dette hus stammer et foto taget gennem flere spejle, som ifølge Rönicke viser en afsøgende interesse for omgivelser og sansningnen af dem, som er udstillingens gennemgående tema.

Spejlet som moderne eksperiment går igen i udstillingens to andre erklærede inspirationer. Loïe Fullers tegninger til et multispejlende scenografisk rum og Hannah Höchs femdoblede selvportræt, som fremstår som et møde mellem fem forskellige personer.

Rönicke afprøver selv det spejlende blik på verden i en video, hvor kameraet filmer et spejls gengivelse af kunstnerens egen lejligheds rumlige detaljer. Effekten er en ny omend lidt spag fremstilling af de daglige omgivelser.

De karakteristiske skærme fra Eileen Grays E-1027. I baggrunden vægmaleri af Le Corbusier. Fra udstillingens billedserie-del. Foto: Kristian Handberg.
De karakteristiske skærme fra Eileen Grays E-1027. I baggrunden vægmaleri af Le Corbusier. Fra udstillingens billedserie-del. Foto: Kristian Handberg.

Mere skabt til drømme end handling
Et kendetegn for Grays arkitektur var fleksible skillevægge skabt af elementer, der både kunne åbne og lukke for lyset. Dette immiteres i udstillingen ved en række skærme. På en af dem projekteres billeder med relation til Gray gennem et spejl. Det gør dog, at det er svært at se billederne, hvilket er lidt ærgerligt, når nu interessen for Gray er vakt.

Skærme, der imiterer Grays arkitektur. Foto: Kristian Handberg.
Skærme, der imiterer Grays arkitektur. Foto: Kristian Handberg.

Og det er gennemgående for udstillingen, at den interesseskabende, tænksomme dimension fungerer bedre end det fysiske og oplevelsesmæssige plan. Udstillingen formår at samle mange elementer i en fascinerende helhed, men de enkelte dele og de mere materialiserede fortolkninger af tematikken er noget spinkle. For at parafrasere titlens udsagn om både at understøtte drøm og handling (et citat fra Gray), må udstillingen siges at indfri det drømmemæssige mere end det handlingsorienterede. 

Pia Rönicke (f. 1974, DK) er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi og fra CalArts - California Institute of the Arts, USA. Hun har haft soloudstillinger på Moderna Museet i Stockholm i 2001, Tate Modern, London i 2005, Lunds Konsthall i 2006 og Walden Affairs, Den Haag i 2010. Desuden har hun deltaget i bl.a. Manifesta 4 i 2002, Vendigbiennalen i 2003, U-Turn Quadrennial for Contemporary Art, København 2008 og Musée d’Art Contemporain de Montréal, 2010.

Billedserie

Udstilling

Dream and action find equal support in it

13 maj 2011 19 jun 2011

Pia Rönicke

Andersen's
Se kort og tider

Del artiklen

'I fortidens spejl'

Facebook