Velfærdskunst mellem drøm og virkelighed

Velfærdskunst mellem drøm og virkelighed

Udstillingsview fra Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.

Billedserie

Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde

5 maj 2011 1 jun 2011

Nis Rømer

Syddansk Universitetsbibliotek
Se kort og tider

Nis Rømer fortolker kulturstudier og balancerer fint mellem kritik af velfærdstatens praktiske udformning og konstruktive løsningsforslag på Art & Science 02.

Allerede med titlen Imaginistisk Velfærdsarbejde røber Nis Rømer, at udstillingen leger med forholdet mellem idealerne bag en velfærdsmodel og den faktiske realisering af disse.

Udstillingsview fra Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.
Udstillingsview fra Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.
Udstillingsview fra Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.
Udstillingsview fra Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.

Når man træder ind i universitetsbibliotekets forhal, står et 15 meter langt snoet køkkenbord som en barriere, der tvinger dig til at stoppe op.

Herefter lader man sig intuitivt føre langs med bordet. Det er en smart konstruktion, hvor det første intimiderende møde med installationen bliver afløst af fordybelse og nuancering.

Drømme og samlebåndstænkning
Plancher, som fremstiller eksisterende, men ikke-realiserede og utopiske idealer for det gode samfund, står i kontrast til lystavler med teksterne ”Ekspedition”, ”omfordeling” og ”CPR”.

Rømer spørger herved, om det gode liv for mennesket er endt i en ´kundegørelse´ af borgeren i forhold til staten. En pointe, der går igen i bordets samlebåndsagtige karakter. Dette kritiske aspekt fungerer fint som grundlag for Rømers egne drømme og forslag til udformningen af velfærdsarbejde.

Når det umulige tænkes som muligt


Udstillingsview fra Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.
Udstillingsview fra Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.

Udstillingsview fra Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.
Udstillingsview fra Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.

Nis Rømer bekræfter de tænkere, som turde opstille idealer og utopier. Med udgangspunkt i en planche med Howard Elbenzers skitse for en grøn by bygger Rømer videre på Elbenzers model og indføjer forslag til spiselige parker, fælleshaver for kritik – og modkultur og hallucinogerende parker.

De umiddelbart komiske forslag rummer dog en alvor, når man ser køkkenet; et velfærdskøkken, hvor opvaskesystemet integreres med vandforsyning til planterne

Nis Rømer. Detalje fra installation: Integration af opvaskesystem og plantevanding. Pressefoto. Pressefoto.
Nis Rømer. Detalje fra installation: Integration af opvaskesystem og plantevanding. Pressefoto. Pressefoto.

Udstillingsview fra Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.
Udstillingsview fra Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.

Tidligere har Rømer realiseret et lignende projekt med udstillingen Plant investigations – a growing investigation of plants in the city, hvor køkkenhaver blev placeret ved Københavns havnefront – lige til at spise!

Velfærd og socialisme
Med ophævelsen af skellet mellem køkkenet som intimsfære og det udendørs som det offentlige viser Rømer sin egen utopi, som har socialistiske undertoner med den røde farve på bordbenene og udstillingens titel i et rødt slagkraftigt logo på hvide viskestykker.

Kunstneren Nis Rømer (til venstre) serverer suppe ved ferniseringen af Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.
Kunstneren Nis Rømer (til venstre) serverer suppe ved ferniseringen af Imaginistisk Velfærdsarbejde. Pressefoto.

Næsten poetisk kommer betydningen af samarbejde og fællesskab til udtryk i opvaskesystemet, hvor hver enkelt dråbe vand fra servicet bidrager til at give liv til planterne.

Uanset om man hylder dette holistiske syn på livet, formår Rømer at hive os ind i kunstens univers, hvor alle drømme er tilladte.

Der er ikke kun drømme herinde, men også en kunstner med sine egne konkrete bud på de problemer, som historie- og kulturstudierne beskæftiger sig med.

Anmelderen af Art & Science’s første udstilling efterspurgte et samarbejde mellem kunst og videnskab, som kommer begge til gavn. Det ønske bliver indfriet af Nis Rømer.

Læs anmeldelse af første Art & Science udstilling med Jakob Jensen her.

Art & Science er en udstillingsrække, som udgør en del af Center for Videnskab og Kunsts forsøg på at formidle videnskab på nye og kreative måder.

Seks kunstnere har fået mulighed for at tolke et videnskabeligt fagområde. Nis Rømer er nummer to i rækken og har samarbejdet med Center for Velfærdsforskning.

Nis Rømer (f. 1972) er medstifter af den internationale kunstnergruppe Free Soil, der arbejder med bæredygtighed og har været med til at starte organisationen publik, der producerer kunst i offentlige rum.

Han har bl.a. udstillet på Museum of Arts and Design i New York (2006), NGBK, Berlin (2008), Statens Museum for Kunst (2008) og på Bukarest Biennalen (2010).

Han har været gæsteprofessor på Skov og Landskab, Københavns Universitet (2007/8) og har kurateret en række udstillinger og projekter med danske og internationale kunstnere herunder Hot Summer of Urban Farming (2006), Free Culture (2008) og Os Dem Demos med publik (2009).

Billedserie

Art & Science 02: Imaginistisk Velfærdsarbejde

5 maj 2011 1 jun 2011

Nis Rømer

Syddansk Universitetsbibliotek
Se kort og tider

Del artiklen

'Velfærdskunst mellem drøm og virkelighed'

Facebook