Afrikansk kunstner vinder ARKENs Kunstpris

Afrikansk kunstner vinder ARKENs Kunstpris

Pascale Marthine Tayou modtager ARKENs Kunstpris 2011. Foto: Lars Skaaning

Camerounske Pascale Marthine Tayou vandt ARKENs Kunstpris 2011 på 100.000 kr.

ARKENs Kunstpris gik i år til en af de vigtigste repræsentanter for den afrikanske kunstscene,  Pascale Marthine Tayous fra Cameroun. I begrundelsen hedder det, at kunstneren betragtes som en af de mest  nyskabende og raffinerede på den internationale kunstscene netop nu.

Portræt af kunstprismodtager Pascale Marthine Tayou med skulpturen Fashion Street. Foto: Lars Skaaning.
Portræt af kunstprismodtager Pascale Marthine Tayou med skulpturen Fashion Street. Foto: Lars Skaaning.
Pascale Marthine Tayous udforsker i sin kunst spørgsmålet om migration, identitet og kultur. ARKEN har i deres beslutning lagt vægt på Pascale Marthine Tayous evne til at skabe gribende og udfordrende værker, der forholder sig til problematikker i vores verden. Et eksempel på dette er værket Fashion Street, der er en hyldest til gadesælgere i hele verden.

Udover ARKENs kunstpris blev ARKENs Rejselegater også uddelt. Billedkunstner Eva Steen Christensen og kunsthistoriker Rune Gade modtog hver 50.000 kr.

ARKENs Kunstpris og ARKENs Rejselegat er doneret af Annie & Otto Johs. Detlefs' Almennyttige Fond OJD.

Del artiklen

'Afrikansk kunstner vinder ARKENs Kunstpris'

Facebook