Litografiets mange ansigter

I en udstilling med omkring hundrede forskellige værker er der unægteligt nogle, der vil markere sig og tiltrække sig mere opmærksomhed end andre.

På udstillingen Litos Grafera er det blandt andet Michael Kviums serie på 26 litografier, der skiller sig positivt ud.

Serien udgøres af de i alt 25 enkelttryk, der er brugt til at fremstille det endelige 26. litografiske tryk.

Kvium har altså pillet det færdige litografi fra hinanden, og dermed synliggjort den krævende og møjsommelige proces, det er at producere et færdigt værk.

Litografiets potentiale
Det interessante og visuelt appellerende ved Kviums serie af litografier er, at den viser det utal af muligheder den litografiske trykketeknik opstiller. Spændet går fra det minutiøst detaljerede til det grafisk helt enkle.

Styrken ved Kviums litografiserie ligger egentlig ikke i motivet, men i tydeliggørelsen af den omfangsrige kunstneriske proces. På den måde illustrerer han på fornem vis både litografiets komplekse produktionsvilkår og bredden i det litografiske medies visuelle udtryk.

 

Fin formidling
Udstillingen vælger en inkluderende strategi og præsenterer dermed et mindre overflødighedshorn af litografier. Det eneste reelle fællestræk ved de udstillede værker er altså, at de er litografier.

Men det svækker faktisk ikke udstillingen. Litos Grafera har på vellykket vis valgt at betone de enkelte udstillede litografiers tilblivelsesproces og materialebrug.

Det er forfriskende at opleve en kunstudstilling, hvor formidlingsmaterialet rent faktisk er anvendeligt og vedkommende.

Venligst udlånt
Samtlige værker på Litos Grafera er udlånt af Edition Copenhagen – et københavnsk stentrykkerværksted som igennem en længere årrække har assisteret kunstnere i deres arbejde med litografiet.

Nogle kunstnere har selv taget kontakt til Edition Copenhagen, andre er blevet inviteret af værkstedet selv.

Fælles for dem alle er dog, at de på Edition Copenhagen har haft muligheden for at gå i dybden med litografiets mangefacetterede udtryksformer.

Og det kommer en til gode som beskuer, for det er et imponerende udbud af litografiske teknikker og motiver, der er tilstede i KunstCentret Silkeborg Bad.

Fire små pletskud
En kunstner som også formår at markere sig i mængden, er polske Miroslaw Balka. A crossroad in A hedder hans serie på fire litografier, og de er et vellykket og vedkommende livtag med den litografiske teknik.

Balkas litografier viser – i stærkt forenklet form – fire forskellige udsigter set fra samme fikspunkt: midten af et vejkryds i koncentrationslejren i Auswitz.

Det, der skulle have været Auswitz’ bygninger, har Balka slettet og erstattet med hvide flader, som for at bortviske og glemme historiens grumme gang. Men måske skal vi ikke glemme?

I stedet for at skjule bygningerne, tiltrækker de blanke hvide farveflader sig al opmærksomheden i det ellers matte litografi: Disse bygninger kan og skal ikke viskes ud.

Balkas fire pletskud viser, at litografiet er mere end blot summen af et imponerende teknisk apparat. Det litografiske medie kan også bruges konstruktivt – som et kunstnerisk virkemiddel, der via en materialebevidsthed formår at fortælle en vigtig historie.

Et vindue til verden
Igennem den nyere kunsthistorie er litografiet ikke blevet viet særlig opmærksomhed, men har alligevel formået at eksistere som et slags nichemedie.

Litografiets opståen var ikke i udgangspunktet kædet sammen med kunstens sfære. Trykketeknikken slog igennem som medie, fordi den gjorde det muligt at reproducere det samme motiv igen og igen.

Litos Grafera viser,at litografiet trives i bedste velgående, og at det i de rigtige hænder er et unikt samtidskunstnerisk medie.