Jens Søndergaard

Jens Søndergaard stod i lære i Thy som skilte- og bygningsmaler og fik sit svendebrev i 1913. Men han fik hurtigt idéer om at male på sin egen måde, og i 1919 blev han optaget på Kunstakademiet i KøbenhavnLæs flere

Info

Jens Søndergaard stod i lære i Thy som skilte- og bygningsmaler og fik sit svendebrev i 1913. Men han fik hurtigt idéer om at male på sin egen måde, og i 1919 blev han optaget på Kunstakademiet i København. Allerede i 1920 holdt han op, fordi han fandt undervisningen på akademiet utidssvarende. Han fik fodfæste i det københavnske kunstliv omkring sammenslutningen Grønningen og debuterede på Grønningen i 1926. I slutningen af 20’erne blev han interesseret i at skildre havet og landskabet. I 1930 fik han atelier på Rådhuspladsen i København. Somrene tilbragte han ofte i Thy, men mange værker blev malet hjemme i atelieret i København. Søndergaard fornyede dansk maleri i en kraftfuld og mere spontan retning. Med sin brug af ”farvekraft ad helvede til”, som han selv udtrykte det, blev han elsket og udskældt i sin samtid og satte varige spor i dansk kunsthistorie. Søndergaard solgte godt i sin egen levetid og boede ved sin død i Skovshoved. Han er begravet på Ordrup Kirkegaard.

Del profilen

'Jens Søndergaard'

Facebook