Anders Bülow og Astrid Myntekær udfordrer maleriet og kuben i BKS Garage. Men sådanne stramme, formelle eksperimenter er sjældent kilde til noget større, medmindre kunsten river én med.
De fleste vil tvivle på konsekvensen i en kunstudstilling med titlen Astral og et postulat om at føre beskueren ‘ud af kroppen’ på en såkaldt ‘astralrejse’ med henvisning til gnosticismen og nyere spirituelle praksisser og teorier. Og der er da også tale om OFF (overdrivelse fremmer forståelsen) i Billedkunstskolernes Garage på Carlsberggrunden.
Det må vi i hvert fald håbe..?
Det der i realiteten er på færde, er en udfordring af to traditionelle former i kunsten; kuben og maleriets flade.
Sådanne udfordringer kræver at man forlader den fysiske verdens faste former og lader tankerne løbe af med én – forhåbentlig imod nye formuleringer og oplevelser.
Denne frigørelse ud i det immaterielle er et krav til både kunstneren og den sansende beskuer.
Men lad os slå det fast med det samme:
Udstillingen vil mere end den kan. Også selvom kunstnerne har fralagt sig en del af ansvaret:
“What you feel is what you get,” lyder udmeldingen til publikum.
Ulige dialog
Udstillingen i ét af Københavns fineste kunstrum præsenterer seks værker af den akademistuderende Anders Bülow fra Malerskole 2 og seks værker af Astrid Myntekær fra akademiets Skole for Tidsbaserede Medier.
En fint disponeret og smukt iscenesat udstilling, der både skaber albuerum og dialog de to kunstnere imellem.
Men samtalen er ulige. Først og fremmest fordi de ikke formulerer sig lige effektfuldt. Bülow når ikke ud over lærredet, imens Myntekær slår armene ud og forfører sit publikum.
Bülows serie af værker er formelle undersøgelser af maleriet som form, og primært et forsøg på at føre det monokrome maleri nye steder hen. “Held og lykke,” tænker man umiddelbart.
Med lidt for velkendte og über-stramme greb forsøger han at få maleriet til både at bryde sammen og række ud – minutiøst gennemskåret eller skulpturelt udbygget. Men Hr. Bülows værker river kun flygtigt i sanserne og slet ikke i erkendelsen.
Man står præcis samme sted efter mødet med de perfektionistisk udførte kommentarer til et gennemtæsket lærred. Undersøgelsen fremstår derfor også karikeret og bekræfter at mandlige kunstnere har en tendens til at være formelle OG tørre.
Sanselig ytringskraft
På den anden side og som den mere insisterende og uforudsigelige samtalepartner står Astrid Myntekær, der ikke rigtig passer ind i de førnævnte (gamle!) kønsroller.
Jovist, er hun sanseligt udfordrende, følelsesladet, fortællende og gådefuld (husk blot de mystiske, fortællende og malende kvindelige kunstnere fra midten af 00’erne), men formulerer sig i et stramt og formelt sprog – typisk formuleret i mødet mellem form og lys i sanseligt pirrende installationer. Simple midler med stor sanselig ytringstrang.
Og det er også tilfældet i de seks værker samlet her i installationen Dreamcube Visions 1-5 og værket Phantomizers.
I det første møder man kuben første gang. Hér fremstår den i ren form og på afstand som et massivt objekt, der dog viser sig at være udformet i et tyndt plastmateriale.
Ved siden af værket møder man en række mystiske udsagn om astralrejser, geometriske forskydninger, repeterende rotationer og asystematiske beretninger bag et optisk forstyrrende glas. Kryptiske beskeder, der snart får form…
Hvirvlende drømmekuber
Udstillingens sidste mørke rum er hele udstillingens finale og her er Bülow sat uden for døren og Myntekær danser solo-trance-dans i tre værker, der gentager kuben, men nu lader den forskyde, rotere, bryde og fylde af dansende lyskilder, der forvandler de tre kuber (installeret i tre forskellige niveauer) til en lydløs, hvirvlende form, som beskueren indhylles og forundres i.
Og apropos religiøse oplevelser, så går man rundt i andægtig tavshed i de hvirvlende, lyspletter, der smukt brydes i først kuberne, siden i mødet med udstillingsrummets kubeform, og dér imellem; publikums kroppe.
Myntekær formår modsat Bülow at forføre publikum i mødet med hendes værker. Ud af kroppen kommer man dog næppe, men kuben får krop og møder krop i et sanseligt spil, der ikke lige kan materialiseres i ord. Det skal mærkes.
Anders Bülow er maler og studerende ved Malerskole 2, Det Kgl. Danske Kunstakademi. Rent kunstnerisk er han optaget af det monokrome maleri, og af hvordan det monokrome med småbitte greb kan opløses, så billederne ved nærmere iagttagelse veksler mellem at være flade og rum eller billede og skulptur.
Astrid Myntekær er studerende ved Skolen for Tidsbaserede medier. Hun arbejder, som hun selv udtrykker det, i en form for uendelighedslaboratorium, hvor alle medier, alle materialer, alle ideer i princippet kan undersøges og afprøves. Gennemgående arbejder hun med at frigøre kendte genstande fra deres normale funktion og betydning for at fylde dem med et nyt indhold, for at tydeliggøre det tvetydige i det entydige.
