Per Arnoldi udsmykker musikteater

Per Arnoldi udsmykker musikteater

Del af udsmykningen til Musikteatret Holstebro af Per Arnoldi. Pressefoto.

Udsmykning

Per Arnoldi

Musikteatret Holstebro
Se kort og tider

9. december overdrager repræsentanter for Statens Kunstfond en ny udsmykning udført af Per Arnoldi til foyeren i Musikteatret Holstebro.

Per Arnoldi har siden i sommer arbejdet i Musikteatret Holstebro i flere perioder. Han fik stillet den opgave at forny foyeren. Teatersalen og de øvrige lokaler skulle på en harmonisk måde forbindes med den nye sal, Boxén.

Det har Per Arnoldi løst ved hjælp af blandt andet store glasdekorationer. De er ophængt over billetsalget på væggen ind mod teatersalen. Desuden har han foreslået en række forandringer: Vægge har fået andre farver, møblering er ændret og så videre.

Per Arnoldi siger på forhånd om udsmykningen i Musikteatret Holstebro:

“Opgaven med at få forskellige dele til at hænge sammen kunne opfattes som både en farvesætningsopgave, en indretningsopgave og en egentlig, mere traditionel udsmykningsopgave. Jeg satte alle tre elementer i spil og baserede løsningen på en artikulation og en rendyrkning af et allerede eksisterende arkitektonisk sprog.”

Per Arnoldi vil være tilstede, når repræsentanter for Statens Kunstfond overdrager den nye udsmykning. Overdragelsen sker torsdag den 9. december kl. 15.00. Også borgmester H.C. Østerby og kulturudvalgsformand Thomas Danielsen deltager i arrangementet.

Udsmykning

Per Arnoldi

Musikteatret Holstebro
Se kort og tider

Del artiklen

'Per Arnoldi udsmykker musikteater'

Facebook