Skal det være skandale og brok for at være interaktivt og publikumsinddragende? Det indtryk kan man godt få fra den aktuelle kunstdebat og -dækning.
Kunstverdenen har i den sidste lange tid genlydt af hensigtserklæringer og intentioner om at inddrage publikum som aktiv medskaber af kunstoplevelser og værker. Man kan roligt sige, at der har gået et spøgelse gennem kunsten: Publikum, eller rettere sagt, det aktiverede publikums spøgelse.
Den gale pens interaktion
Ved den store nordjyske kunstfestival PORT 2010 hedder det således: ”Mange af kunstværkerne på PORT 2010 er således interaktive og kræver et aktivt deltagende publikum for at folde sig ud”. Og det kan jo fortolkes som både en advarsel og et løfte.
Nu er korporlig interaktivitet svær at aflæse på afstand, så jeg vil i stedet fokusere på, hvad medier og enkeltpersoner ytrer aktuelt om kunst gennem skriftlige kilder. Her tegner sig et klart billede: Der skal skandaler og brok på bordet for at såvel enkeltpersoner som nok så anerkendte medier beskæftiger sig med samtidskunst!
Tavse kritikere og debatører
Der har således været så godt som nul anmeldelser i de landsdækkende aviser af kunstfestivalen Port 2010’s udstillinger og samlede indtryk, selvom festivalen erklæret er ’Danmarks største kunstfestival’. Så enten har kritikerne været så inddragede i kunsten, at de ikke har kunnet løsrive sig til at skrive om den, eller også har der ikke været skandale og chokeffekt nok i festivalen til at kvalificere den som ’relevant stof’.
Heller ikke den del af publikum, der ikke har pressehatten på, har ytret stort om festivalens kunst. Ikke at man nødvendigvis skal ytre sig i den offentlige debat, om hvad man nu oplever på kunstscenen, men på festivalen Port 2010’s hjemmeside, der skulle være et erklæret samlingspunkt for ’det interaktive og aktivt deltagende publikum’ er der så godt som ingen kommentarer til de enkelte udstillinger.
Skandaler sætter gang i pennen
Til KUNSTEN.NU’s anmeldelser og artikler fra festivalen har der heller ikke været de store reaktioner. Kun til en artikel, der påpegede visse praktiske og logistiske problemer ved nogle af festivalens udstillinger kom der gang i skrivekløen.
Også udenfor Port 2010-sammenhæng har tendensen for reaktioner på herværende medie gået i retning af skandale og mishagsytringer. En endeløs intern debat om formidlingen af Goodiepals projekt eller alt om den evige skandale-succes Surrend tiltrækker mange gange flere reaktioner og fremvisninger end for eksempel et seriøst indlæg om landskabsmaleriet i dag og anmeldelsernes faktiske domme.
Andet end brok og skandale, tak!
Dette tegner et billede af, at den mest oplagt interaktive side af samtidskunsten er skandale og brok! Her kommer professionelle skriverkarle og publikum på banen. Men er det den form for interaktiv publikumsinddragelse, vi ønsker? Med en tidligere statsministers ord: ”Skal vi ikke se, om vi kan gøre det lidt bedre?”
Det hurtige og sensationssøgende er en let, men ikke nødvendig konsekvens af den nye interaktive medieverden, der også er samtidskunstens virkelighed. Den tilbyder spændende perspektiver for ny interaktion og aktiv deltagelse i kunsten, men så sandelig også risici for, at brok og skandale dominerer billedet!
Kristian Handberg (født 1980) er kunsthistoriker og anmelder for Kunsten.nu. Kurator for udstillingerne The Piccadilly Exhibtion Company # 1 og # 2 (sammen med Peter Ole Pedersen).
