København får ny stor samtidskunstfestival

København får ny stor samtidskunstfestival

Styregruppen som forbereder Festival for samtidskunst 2012. Foto: Peter Boel.

Festival

Samtidskunstfestival

Statens Kunstråd har udpeget arrangørerne af en stor festival for samtidskunst i København i 2012

De fem kunsthaller er udpeget på baggrund af den konkurrence, som rådet udskrev i starten af 2010. Med udpegningen følger en bevilling fra Statens Kunstråd på 6,7 mio. kr.

Kunsthallerne er: Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen Gl. Strand, Kunsthallen Nikolaj og Overgaden Institut for Samtidskunst

Internationalt sigte
Målet med festivalen er at gøre samtidskunsten tilgængelig for et bredere publikum. Festivalen skal derfor ikke kun foregå i de fem institutioners huse, men også rundt i det københavnske byrum. Festivalen bliver derved en af de største kunstbegivenheder i Danmark i 2012. Det forventes samtidig, at den vil få stor international opmærksomhed. Festivalen kommer til at præsentere en lang række kunstnere fra hele verden. 

Samarbejde mellem kunsthaller
Formand for Statens Kunstråd Mads Øvlisen udtaler: ”Vi er meget tilfredse med, at vi nu har kunnet udpege et stærkt team af kunstinstitutioner som arrangører af samtidskunstfestivalen i 2012. De fem kunsthaller har tilsammen stor erfaring og en stærk organisation, og begge dele var for os en væsentlig forudsætning for at give penge til festivalen”.

Og Øvlisen fortsætter: “Vi tror, at disse etablerede institutioner netop gennem samarbejdet har de bedste forudsætninger for at skabe en festival, der får gennemslagskraft både her og i udlandet. Og vi håber, at den dermed er med til at gøre samtidskunsten tilgængelig for et bredt publikum”.

Det er anden gang Statens Kunstråd bevilliger penge til en stor festival for samtidskunst i København.

Styregruppen som forbereder Festival for samtidskunst 2012 (se billede):
Bagerste række fra venstre:
Helle Bøgelund, kommunikationsansvarlig, Kunsthal Charlottenborg
Helle Berndt, direktør, Kunstforeningen GL STRAND
Henriette Bretton-Meyer, kunstnerisk leder af Overgaden Institut for Samtidskunst
Mark Sladen, direktør Kunsthal Charlottenborg
Malene Natascha Ratcliffe, udviklingsleder, Den Frie Udstillingsbygning

Miderste række fra venstre:
Anne Kielgast, kurator, Kunstforeningen GL STRAND
Elisabeth Delin Hansen, leder, Kunsthallen Nikolaj
Kirse Junge-Stevsnborg, kunstnerisk leder, den Frie Udstillingsbygning

Forreste række fra venstre:
Kathrine Bolt Rasmussen, kurator, Overgaden, Institut for Samtidskunst
Andreas Brøgger, kurator, Kunsthallen Nikolaj

Festival

Samtidskunstfestival

Del artiklen

'København får ny stor samtidskunstfestival'

Facebook