HI-FI for fuck off-money

Ismar Cirkinagic er én af i alt 12 deltagere på Socle du Monde Biennalen, der afvikles under titlen Between Cultures. Konceptet for årets biennale-kunstnere er begrebet interkulturalisme. Interkulturalisme handler om kulturel udveksling mellem mennesker og grupper med forskellig kulturel identitet.

”Interkulturalisme handler om en egentlig accept af forskelle og erkendelse af, at forskellighed er en ressource for fællesskabet”, hedder det i museets biennale-koncept og oplæg til kunstnerne. Det er kulturers og enkeltindividers tilstand i en global verden som biennalens kunstnere udtrykker og illustrerer. Kunsten.nu har mødt Ismar Cirkinagic til en samtale om hans bidrag til biennalen, den konceptuelle lyd-installation KTPN.

Fuck off-money
Ismar Cirkinagics installation problematiserer begrebet ”repatrieringsstøtte”, dvs. den portion penge flygtninge kan få af den danske stat, hvis de vælger at vende tilbage til deres hjemland, – eller det kunstneren kalder fuck off-money.

”Repatrieringsstøtten blev i 2009 forhøjet for de udlændinge, som permanent ønskede at forlade Danmark. Det var gruppen af bosniere, iranere, irakere, somaliere, libanesere og arabere der havde høj prioritet. Loven om repatrieringsstøtte har ikke rødder i et menneskeligt behov for at hjælpe, men i et xenofobisk ønske om at korrumpere de svageste i udlændinge i Danmark. Oversat til gadesprog er repatrieringsstøtte en slags fuck off-money”, fortæller Ismar Cirkinagic.

En inhuman tankegang
”Det er ikke støtten, jeg har noget imod. Det er vanskeligt at kritisere loven ud fra rationelle synspunkter. Det er selve ”hjertet” i den, dens inhumane idé og tankegang, jeg har noget imod. Udgangspunktet for støtten er forkert. Frem for at betale flygtninge fuck off-money burde pengene bruges på bedre integration,” forklarer han.

Hans lydinstallation KPTN er en kritik af den inhumane måde at tænke på. Ismar Cirkinagic har symbolsk ført den repatrieringsstøtte han og hans familie ville modtage, hvis de frivilligt vendte hjem til Bosnien-Hercegovina over i et Hi-Fi-lydanlæg af absolut topkvalitet.

Lyd-installationen KPTN
Da repatrieringsstøtten ville udgøre i alt 564.000 kr. har musikanlægget i udstillingen en tilsvarende værdi. Anlægget består af cd-afspiller, forforstærker, forstærker og et sæt højtalere. Anlægget er placeret i et mørkt og lyddæmpet separat rum i tilknytning til den øvrige Socle du Monde-udstilling.

Med anlægget viser Ismar Cirkinagic symbolsk og konkret, hvad prisen på en bosnisk familie er sat til. ”Hvad kan vi få for ½ million kroner? Hvordan vurderer man politisk værdien af et menneske? Og hvor megen frivillighed er der, når der er tale om penge?”, spørger  kunstneren med sin installation, og fortsætter:

”Støtten er en slags korruption. Den er en måde at presse folk på. Udlændinge der har tilmeldt sig repatrieringsprogrammet er steget 200-300 pct.” Det var denne stigning, der var inspirationen til værket. ”De bedste ideer kommer pr. Instinkt, og det var instinktet, der sagde, jeg skulle lave netop den installation til udstillingen,” fortæller han.

Landflygtige kunstnere
På Hi-Fi- anlægget spilles i udstillingsperioden klassisk musik skabt af landflygtige eller forfulgte musikere, komponister eller dirigenter. For eksempel den polske komponist og pianist Frederic Chopin, som under den russiske revolution forlod sit hjemland og tog til Paris.

Kunstnerlisten omfatter også Sergej Prokofiev, Sergej Rachmaninoff, Cesar Frank, Bela Bartok og Franz Liszt. Kriteriet for Ismar Cirkinagics udvælgelse af musikværker og komponister har været en personlig oplevelse af landflygtighed.

”Det har været vigtigt for mig, at det er de allerbedste musikoptagelser af de valgte komponister, der spilles. Men det skulle selvfølgelig være de ´korrekte´ værker og de ´korrekte´ komponister”, forklarer Cirkinagic, og uddyber:

”Det har været et kriterium, at musikværket skal være skabt, mens komponisten er i landflygtighed, og værket skal opføres eller spilles af en pianist / dirigent i en lignende situation af landflygtighed. Det har krævet en stor research at tjekke de fakta. Det er en afgørende pointe, at det er musik skabt af kunstnere i landflygtighed der afspilles i min
installation.”

En ulv i fåreklæder
Strategien med at invitere publikum blidt indenfor i værket før dets dybereliggende lag åbner sig har Ismar Cirkinagic anvendt i tidligere værker. For eksempel i udstillingen Smoking Gun i Århus Kunstbygning (2008) om den etniske udrensning i Bosnien.

LÆS ANMELDELSE AF SMOKING GUN HER

”Jeg kan lide at mine værker tager sig ufarlige ud. Ser flotte ud. Jeg forbereder ikke publikum på, hvad der venter dem. De skal inviteres indenfor i værket. De skal have muligheden for at indleve sig, og så får de fingeren lige i øjet!” fortæller han.

Som del af Socle du Monde konceptet har Ismar Cirkinagic samarbejdet med virksomheden A Hereford Beefstouw. Værket er desuden realiseret med hjælp fra Dynaudio.