Statens Kunstfond på indkøb

Statens Kunstfond på indkøb

Kristofer Hultenberg: Uden titel 2, 2007, fra udstillingen 1:1. Foto: Galleri Profilen.

Galleri Profilen har haft besøg af Statens Kunstfond på den aktuelle udstilling 1:1

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg har valgt at købe seks værker af Kristofer Hultenberg, ét af Lisbeth Eugenie Christensen samt ét af Mette Vangsgaard.

Alle tre kunstnere og de indkøbte værker kan opleves på udstillingen 1:1 på Galleri Profilen i Århus indtil 16. december.

SE BILLEDSERIE FRA UDSTILLINGEN HER

Kristofer Hultenberg er født i 1971. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1993-1999. Hultenberg deltager på kommende udstillinger i 2011 på henholdsvis Brandts, Overgaden og Århus Kunstbygning. Han er modtager af Statens Kunstfond 2-årige igangsætningsstipendium samt flere arbejdslegater.

Lisbeth Eugenie Christensen er født i 1969. Hun er uddannet fra Designskolen Kolding i 1990-1995. Desuden har hun udsmykket Villum Fonden & Velux Fonden i Søborg 2009 samt Nykredit, Kalvebod Brygge, København 2010. Hun er modtager af Statens Kunstfond 2-årige igangsætningsstipendium samt flere arbejdslegater.

Mette Vangsgaard er født i 1968 og er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1989-1996. Hun har deltaget på et stort antal udstillinger blandt andet Tilsynekomster på Esbjerg Kunstmuseum og ENTER på Brandts Klædefabrik. Statens Kunstfond har tidligere indkøbt hendes værker. Hun har modtaget flere arbejslegater.

Del artiklen

'Statens Kunstfond på indkøb'

Facebook