Ny ung kunstmesse i London

Ide fra Berlin
London har i år fået et nyt ungt alternativ til Frieze Art Fair. Sunday Art Fair er opstået på initiativ fra Londons Limoncello Gallery, det Berlinsk-danske Croy Nielsen, og Tulips and Roses fra Bruxelles, og er opkaldt efter den endags-messe i Berlin hvor de tre organisatorer mødtes i foråret.

Med meddelelsen om at Zoo Art Fair i år havde valgt at lukke og slukke efter 6 år som Londons yngre, alternative messe, var der et åbenlyst hul at udfylde, og denne gang har de yngre gallerier valgt selv at tage stafetten som vœrter.

Gulvplads og højt til loftet
Sunday Art Fair valgte taktisk at åbne dørene dagen efter den store Frieze Art Fair fernisering, og har slået kloen i en af de få tilgœngelige ejendomme i gå-afstand fra den store messe.

Ambika P3 er en flot og rå industriel ejendom med luft og højt til loftet, og Sunday havde valgt at begrœnse sig til 20 yngre kommercielle gallerier og lade det åbne rum fremstå uden båse og skillevœgge, en kœrkommen afveksling fra den traditionelle hektiske messe.

Sympati for det unge galleri
Croy Nielsens danske halvdel Henrikke Nielsen forklarer til KUNSTEN.NU at et af kriterierne for Sunday har vœret at kunne give publikum gratis adgang, og at gøre messedeltagelsen økonomisk farbar for gallerier med en mindre økonomi.

Udvœlgelsen af de deltagende gallerier er i år foretaget af organisatorerne, da tidsplanen fra ide til realisering var for stram til en åben ansøgningsrunde.

Sunday inkluderer ingen deciderede projektrum eller kommissioner, men havde i år inviteret den engelske kunstner Ryan Gander som vœrt i ’Ryans Bar’ hvor en rœkke kunstnere miksede coctails som kunstvœrker.

Økonomisk baggrund
I Ambikas indgang fandt man bog forlagene Aye Aye Books, Archive Books og det anbefalelses vœrdige Mousse Magazine – Sunday’s medie-partner.

Sunday Art Fair’s eneste reelle økonomiske bidrag kommer fra Zoo Art Fairs tidligere sponsor, kunstsamlingen the Zabludowicz Collection.

Som sponsor havde samlingen fået garanteret en, måske noget fremtrœdende, plads ved indgangen med deres udstillings-publikationer.

Man kan overveje om Zabludowicz navnet virkelig kan tilføre noget sœrligt til en ung messe, som gerne skulle have sin egen kant.

Skœve tiltag savnes
Der spekuleres i korridorerne om hvorvidt Frieze Art Fair’s initiativ til inkludering af yngre gallerier i en separat lavpris-sektion kaldet Frame, har vœret medvirkende til Zoo Art Fair’s kuldsejling. Frieze skummede på den måde uvœgerligt fløden af nogle af de gallerier som gjorde Zoo Art Fair attraktiv.

Man kunne også argumentere for, at Zoo havde for modsatrettede ambitioner, men sidste år svang den alternative messe sig ikke desto mindre op til hele fire ambitiøse kuraterede udstillinger og et event program som grangiveligt savnedes i Londons ’Frieze-uge’.

Håb for de skibbrudne non-profittere?
Med Frieze Art Fair’s  professionalisering og dertil tårnhøje entrepriser, er det essentielt at London har en rœkke gode alternative messer – og gerne mere end en. Sunday Art Fair udfylder et af hullerne efter Zoo med en prœcis investering i internationale kommercielle gallerier af høj kvalitet, og et sympatisk udsyn.

Man kan håbe at de kunstner-drevede initiativer, mindre publikationer, projektrum og kurator-sammenslutninger som er blevet hjemløse efter Zoo Artfair’s lukning nu også får lyst til at tage sagen i egen hånd.