Kjoler er kunst på Istanbul Modern

Kjoler er kunst på Istanbul Modern

Hussein Chalayans dragende laserlys-kjole. Pressefoto.

Billedserie

Hussein Chalayan 1994-2010

15 jul 2010 24 okt 2010

Hussein Chalayan

Istanbul Biennalen
Se kort og tider

Istanbul er dette års Europæisk Kulturhovedstad. KUNSTEN.NUs reporter har besøgt byen og oplevet den britisk-tyrkiske Hussein Chalayans retrospektive udstilling på Istanbul Modern. Kjoler, catwalk og installationskunst skaber en uhyggelig stemning, der er svær at ryste af sig.

Det er en anelse uhyggeligt at bevæge sig ind i denne tidslomme på Istanbuls nye moderne museum. Livagtige mannequin-dukker i tekno-kjoler står bomstille i forskellige positioner. Kjolerne lyser, bevæger sig eller æder sig ind på sin bærer.

Intet kultursammenstød
Istanbul Modern ligger på den europæiske side af byen. Man skal forbi en stor moské og en lille café med vandpiber, før man kommer ind på et stort industriområde ved havnen. Ligesom herhjemme bliver havneområderne forvandlet til kulturelle centre, og det nye udstillingssted har således fået plads i en gammel lagerhal ved siden af andre gamle industribygninger.

Malende mannequindukker. Pressefoto.
Malende mannequindukker. Pressefoto.

Malende mannequindukker. Pressefoto.
Malende mannequindukker. Pressefoto.

Ud til Bosporus-strædet og med Asien på den anden side kunne det virke naturligt at se en udstilling, der blander kategorierne sammen. Men hverken byen eller udstillingen virker som en sammenblanding, når man har tilbragt noget tid i dem. Dukkerne, kjolerne og maskinerne stykker sig sammen i ét udtryk, eller rettere; én følelse, der er svær at ryste af sig. Indenfor og udenfor glider elementer sammen, som burde være væsensforskellige.

En snigende uhygge
Hverken kunst og design eller øst og vest er uforenelige størrelser i Istanbul. Hussein Chalayans udstilling er snarere en følelse end et sammenstød. Der er ingen eksplosioner, men en snigende fornemmelse af uhygge.

Kjoledesigns af Chalayan. Pressefoto.
Kjoledesigns af Chalayan. Pressefoto.

I første rum står Chalayans berømte catwalk, hvor hans kjoledesign bliver fremvist for verdenspressen. Hans design har vakt opsigt siden midthalvfemserne, hvor han blandt andet lavede den ikoniske kjole, som den islandske sangerinde Björk bærer på coveret af sit “Post”-album.

Fanget i tiden
Udstillingens første mannequindukker bærer kjoler, der er fanget i tiden. Stoffets foldninger får kjolen til at se ud, som var den frosset til i strid modvind. Sådanne kjoler har modellerne også på i en video, der viser catwalken og kjolerne under en modefremvisning. Modellerne går ikke ud på et langt podie, men rundt om en sort, hermetisk lukket kisteform og en stor, sort skive. Sådan ville et modeshow i Stanley Kubricks Rumrejsen 2001 have set ud.

Futuristisk catwalk. Pressefoto.
Futuristisk catwalk. Pressefoto.

Det er først i næste rum, at man bliver ramt. Herinde står fire mannequindukker og maler. Dukkerne minder umiddelbart om kitschede science fiction-film, men de har også en sær fascinationskraft; den følelse af det ukendte i det velkendte, som Freud kaldte “das Unheimliche”.

Tusmørke
Længere inde i udstillingen tager den unheimliche stemning til. Det skyldes blandt andet udstillingsformen, der henlægger det meste af udstillingen i tusmørke. Det skyldes også dukkerne, der har stive, rotérbare lemmer, men et livagtigt ansigt af en gennemsnitlig, hvid kvinde. De er kunstige og virkelighedstro på én gang. 

Det er ikke en uhygge, som man finder i et voksmuseum, men snarere en følelse af usikkerhed, fordi udstillingen, dukkerne og de andre ting synes at befinde sig uden for tiden.

Laserlys-kjole
En enkelt dukke står i et mørkt rum. Dukken roterer på en skive, mens små laserlys skyder røde stråler ud i rummet. Denne Terminator-dukke er udstillingens modificerede udgave af en laserlys-kjole, Chalayan har lavet til catwalken.

Herinde står man alene med den, lader sig ramme af strålerne, mens man forsøger at se detaljerne i den tekno-dragt, der skaber laserstrålerne. Det er tæt på at blive uhyggeligt, som i voksmuseernes rædselskabinetter. Men der er også en skønhed, som får en til at blive derinde.

Videoinstallation med Tilda Swinton. Pressefoto.
Videoinstallation med Tilda Swinton. Pressefoto.

Insisterende blikke

En video-installation med den amerikanske skuespillerinde Tilda Swinton står foran en lille skulptur, der ligner draperi i modvind. Hendes udstråling og insisterende blik har givet hende roller som film-skurk over for blandt andre Keanu Reeves’ og George Clooneys dådyrøjne. Dette gennemborende blik indfanger også beskueren foran video-installationen.

På fem skærme i forskudt tid og fra forskudte vinkler står hun og river sig i håret. Det virker fremmedartet på samme måde, som de malende mannequindukker i begyndelsen af udstillingen. Ens eget blik flakker mellem skærmene for at få fat i, hvad der ligger bag ved vreden.

Chalayan bruger forskellige virkemidler, men alle elementerne får samme tone. Det vil være tidsspilde at forsøge at finde en egentlig mening. Men det er et forsøg værd. 

Hussein Chalayan (født Hüseyin Çağlayan) er født på den tyrkiske del af Cypern i 1970, men flyttede med sin familie til England i 1978.

Han blev et kendt navn i halvfemsernes design-branche, hvor han bl.a. vandt priser og designede kjoler til kendisser. Siden har han vundet titlen som ”British Designer of the Year” to gange og blev i 2008 kreativ chef for tøjmærket Puma.

”Hussein Chalayan 1994-2010” har også været vist på Design Museum i London og Museum of Contemporary Art i Tokyo. Den er kurateret af Donna Loveday.

Billedserie

Hussein Chalayan 1994-2010

15 jul 2010 24 okt 2010

Hussein Chalayan

Istanbul Biennalen
Se kort og tider

Del artiklen

'Kjoler er kunst på Istanbul Modern'

Facebook