Das Beckwerk protesterer mod krænkelse af gravfreden

Das Beckwerk protesterer mod krænkelse af gravfreden

Claus Beck-Nielsens gravsted på Assistens Kirkegård. Foto: Das Beckwerk

Kun en uge efter begravelsen ønsker Center For Kirkegårde at grave Claus Beck-Nielsens kiste op igen. Det har fået Das Beckwerk til at prostestere og kalde planerne for en krænkelse af gravfreden.

I lørdags, den 9. oktober, blev Claus Beck-Nielsens kiste begravet på Assistens Kirkegård. Begravelsen blev foretaget af præst ved Hellig Kors Kirke Erik Bock og fulgt af mere end tre hundrede mennesker, pårørende, venner og andre interesserede.

LÆS BAGGRUNDSARTIKEL OM DAS BECKWERK HER.

Den ansvarlige myndighed for Assistens Kirkegården – Center For Kirkegårde har meddelt, at de planlægger at grave kisten op igen snarest. “En uhørt krænkelse af gravfreden,” mener Das Beckwerk. Kisten indeholder en vokskopi af forfatteren og mediekunstneren Claus Beck-Nielsen.

Kunstnergruppen stiller sig uforstående overfor planerne om at sløjfe gravstedet – “Claus Beck-Nielsens gravsted står smukt og enkelt blandt flere tusinde andre gravsteder på Assistens Kirkegård. Gravstedet stikker ikke på nogen måde ud, men respekterer ned til mindste detalje de traditioner som gælder på danske kirkegårde.”

Kunstnergruppen meddeler, at de vil gøre alt, hvad de kan indenfor lovens rammer for at forhindre opgravningen, som de kalder for både “anstødelig og usædvanlig.”

Del artiklen

'Das Beckwerk protesterer mod krænkelse af gravfreden'

Facebook