Hvor gærdet når himlen

Hvor gærdet når himlen

Alexander Tovborg: Den Troende, Moralen & Skaberen, 2010 (udsnit). Det er tunge, ladede værker, der møder publikum hos Galleri Nicolai Wallner.

Billedserie

Udstilling

New Eternity

2 sep 2010 30 okt 2010

Alexander Tovborg

Galleri Nicolai Wallner
Se kort og tider

Alexander Tovborg griber på storladen vis efter troens væsen på Galleri Nicolai Wallner, men formår ikke at flytte bjerge. Udstillingen introducerer dog en purung kunstner, der vil meget mere end overfladiske eksperimenter.

Mennesket er forvildet og verden opløst i former, der kun giver antydninger af et landskab, et hav, et bjerg, en by. Farverige, mytologiske, skikkelser gestikulerer mod himlen, taler til havet fra rælingen og danser ukendte danse.

Den Troende, 2010.  (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Den Troende, 2010. (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Henvendelserne er svært aflæselige og synes at stamme fra gamle riter hos et glemt folkeslag, der stadig var i pagt med naturen og ikke mindst dét at tro på noget større.

Det gør Alexander Tovborg tilsyneladende (født 1983 med afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi tidligere i år).

En ung profil på den danske kunstscene, der lige nu vises frem på Galleri Nicolai Wallner. Sidste danske kunstner i rækken hos dette – nok Danmarks vigtigste – galleri var Jeppe Hein. Det kan jo give lidt at tænke over.

En ny evighed
Tovborg har tænkt. Store tanker.

I pressematerialet sidder han såmænd i en kirke med ansigtet vendt mod alteret og titlen: New Eternity (en ny evighed) hænger over kunstnerens hoved.

Det er det, man ville kalde; ‘at springe over hvor gærdet når himmelen’, og så er der altid gode chancer for, at det ender som en våd pensel på en kirkeklokke.

Og det lyder, som I ved, ikke af ret meget.

Men Tovborg præsenterer i disse dage et utrolig omfattende og modent vokabularium, der griber om menneskets tro på noget større. Bum.

Udsnit fra invitationen til udstillingen.
Udsnit fra invitationen til udstillingen.

En religiøs orden
Det er en udstilling med hele femogtyve værker, hvor kunstneren afprøver flere værkformater med succes.

Især som skulptør viser Tovborg nye sider. Malerierne, tegningerne og skulpturerne er spredt over en farvepalet med grønne, røde, gule, guld, sorte og hvide nuancer og værkerne bevæger sig hele tiden på grænsen til det klassisk figurative.

Det ene øjeblik forstår man, for næste øjeblik at miste grebet.

Rammerne for den nye religiøse orden er tre lokaliteter: Templet, Paradiset og Markedet (galleriets tre rum), befolket af fire genkommende figurer: Skaberen, Moralen, Formidleren – og ja – Den troende.

Installationsview (Templet). (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Installationsview (Templet). (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Skaberen, 2010. (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Skaberen, 2010. (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Installationsview (Paradis). (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Installationsview (Paradis). (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Installationsview (Markedet). (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Installationsview (Markedet). (Foto: Galleri Nicolai Wallner)

‘Templet’ rummer bl.a. den store guld-skulptur Skaberen, ‘Paradiset’ rummer den have-lignende skulptur Formidleren (Templet), og ‘Markedet’ er befolket af en serie skulpturer sat overfor to store værker, der giver et tåget omrids af en by.

Genkendelige elementer på steder vi alle uanset tro kan relatere til.

Det søgende menneske
‘Skaberen’ afbilledes meget lig et uhyre fra Tolkien-filmatiseringerne.

‘Moralen’ er flere steder repræsenteret i guldbelægninger og som en skinnende guldsol.

‘Formidleren’ afbilledes med menneskelige træk omkranset af figurative strukturer og frugtbarhedssymboler, imens ‘Den troende’ primært refererer til mennesket, der med gestikulationer og spøjse dansetrin bestiger trappelignende strukturer formentlig i en søgen mod den højere og ‘nye evighed’.

Religiøs kunst
Værkernes figurer og motiver er kulørt og simpelt afbilledet som i den tidlige religiøse kunst, som vi kender den fra den katolske kirkes ikoner og den farverige og symbolladede Marc Chagall (1887-1985).

Mennesket og omverdenen er indhyllet i abstrakte former og symboler, der hentyder til de store bevægelser:

Livet, døden, frugtbarheden, lyset, mørket, håbet, afmagten – og ja – troen. Den mentale ankerbøje midt i den kaostiske (og amoralske?) eksistens.

Den Troende, 2010.  (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Den Troende, 2010. (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Formidleren II, 2010.  (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Formidleren II, 2010. (Foto: Galleri Nicolai Wallner)

Tovborg leder os med sit billedsprog og indholdsmæssige tyngde på historiens tungt trådte stier til noget, der for ham stadig synes væsentligt.

Korstog med gammelt krudt
På overfladen er New Eternity en virkelig flot udstilling med værker der udtrykker stor følsomhed og kæler for sanserne.

Problemet med Tovborgs værker er den tyngde og historie de taler med. Det bliver utrolig storladent som helhed, og postulatet om en ‘ny evighed’ lugter af korstog.

Den Troende, Moralen & Skaberen, 2010. (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Den Troende, Moralen & Skaberen, 2010. (Foto: Galleri Nicolai Wallner)
Derudover taler værkerne både form- og indholdsmæssigt med et sprog, der for Deres anmelder er placeret i en fjern fortid og billedverden, hvor troen var den eneste mentale udvej.

Jeg er fascineret af Tovborg, men også frustreret.

Han er en modig og især dygtig maler og tegner, men hvorfor tale med et så klassisk, distanceret og ladet udtryk, hvor referencerne til fortiden står i kø?

Ja, udstillingen aflader nærmest sig selv:

Kan man behandle de store eksistentielle spørgsmål i et nutidigt maleri?

“Næ,” svarer Tovborg afvisende fra sin plads på kirkebænken.

Billedserie

Udstilling

New Eternity

2 sep 2010 30 okt 2010

Alexander Tovborg

Galleri Nicolai Wallner
Se kort og tider

Del artiklen

'Hvor gærdet når himlen'

Facebook