Politikerne nedprioriterer kunsten

Politikerne nedprioriterer kunsten

Politikerne udebliver ofte fra møderne i Kunstrådet og Kunstfonden. Foto: www.sxc.hu

Politikerne bliver ofte væk fra repræsentantskabsmøderne i Kunstrådet og Kunstfonden, på trods af de alle bedyrer, at kulturpolitikken har deres interesse og bevågenhed.

Pia Kjærsgaard (DF), Pernille Frahm (SF) og Mogens Jensen (S) glimerede alle ved deres fravær ved efterårets møder i Kunstrådet. Ud af de otte udpegede politiske repræsentanter i Kunstrådet, har kun kulturordfører Troels Christensen (V) deltaget i hovedparten af møderne, skriver Dagbladet Politiken.

Selv undskylder politikerne deres manglende fremmøde med, at andre vigtige politiske opgaver krævede deres opmærksomhed.

Pernille Fram er med i KUNSTEN.NUs debatpanel på Art Copenhagen. Læs om debatprogrammet. Klik her.

Uforståeligt
Formanden for repræsentantskabet i Statens Kunstråd Uffe Andreasen, siger til Politiken, at han finder det “uforståeligt, at landets politikere, der normalt taler om, at vi skal være innovative og kreative for at klare os internationalt, er så lidt interesserede i kulturlivet.”

Ekstra indsats overfor politikerne
Selv om politikerne hidtil har vist meget lille interesse for arbejdet i Kunstrådet, har Uffe Andreasen ikke opgivet dem. Han forsøger i stedet at gøre noget særligt for at inddrage dem.

“Det sker for at understrege, hvor vigtigt det er, at de kommer, og fordi jeg ikke mener, at vi skal opgive politikerne, før vi har gjort noget ekstra for at få dem med. Det er meget værdifuldt både for kunstnere og politikere, at vi har den her mulighed for at tale sammen. Ofte taler politikere og kunstnere forbi hinanden, og det kan man undgå ved at have dialogerne i repræsentantskabet. Og når de er her, så er debatterne gode, og politikerne er ofte centrum i dem”, udtaler Uffe Andreasen til Politiken.

Pernille Frahm fra SF diskuterer kunsten på Art Copenhagen: Kunsten – folkets kritiske stemme fredag den 17. september 2010 kl. 17.00 på scenen på Art Copenhagen. Læs om debatprogrammet. Klik her.

Del artiklen

'Politikerne nedprioriterer kunsten'

Facebook