Dansk videokunst i Holstebros offentlige rum

Dansk videokunst i Holstebros offentlige rum

Still billede fra Jeanette Land Schous video Fish Barouqe fra 2005. Pressefoto.

Udstilling

Terrain Video – Video på kanten

20 aug 2010 20 aug 2012

Louise Fuhr, Eva Koch, Rikke Benborg, Ingrid Skovgaard, Marika Seidler, Kirsten Otzen Keck, Thyra Hilden, Dagmar Krøyer, Jeanette Land Schou, Jacob Tækker, Fischli & Weiss, Johan Oja, Paul McCarthy, Salla Tykkä

Musikteatret Holstebro
Se kort og tider

Holstebro Kunstmuseum og Musikteatret Holstebro præsenterer videokunstværket Terrain video – Video på kanten på Musikteatrets storskærm.

Det første program i Terrain Video – Video på kanten stiller spørgsmålet om mennesket og det, vi omgives af, er natur eller kultur? Hvornår er noget ´naturligt´, menneskeskabt, kulturelt opdyrket eller kunstigt?

Det er videokunstnerne Sophie Hjerl og Jeanette Land Schou, der har sammensat et program, hvor man bl.a. vil kunne opleve fisk der svømmer i mønstre, et hav der pludselig rejser sig, og smør der smelter, som var det skabelsen af en ny, fjern galakse.

Bredt udbud af samtidens videokunst
Programmet de næste to år består af både soloprogrammer med værker af én videokunstner og programmer med 10-12 videoværker af forskellige kunstnere, der bindes sammen af et overordnet tema.

De to kuratorer har bevidst gået efter værker, der både har stor kunstnerisk værdi og som samtidigt kan klare den store udfordring at blive vist i det offentlige rum og bryde ind i folks hverdag.

Terrain Video - Video på kanten er et samarbejde mellem Holstebro Kunstmuseum og Musikteatret Holstebro.

Frem til den 20. oktober vises værker af Louise Fuhr, Eva Koch, Rikke Benborg, Ingrid Skovgaard, Marika Seidler, Kirsten Otzen Keck, Thyra Hilden, Dagmar Krøyer og Jeanette Land Schou.

Fra den 20. oktober præsenteres videoer af Jakob Tækker.

3.-5. september 2010 vises videokunst fra Louisianas samling med værker af Fischli & Weiss, Johan Oja, Paul McCarthy og Salla Tykkä

Daglige visninger på Musikteatrets storskærm kl. 7.30-7.45; kl. 17-17.15 og kl. 19-19.15.

I forbindelse med Terrain video – Video på kanten arrangerer Holstebro Kunstmuseum en række foredrag og artist talks, hvor man vil kunne møde kunstnerne bag videoerne. Første arrangement er den 6. oktober, hvor Jeanette Land Schou fortæller om dansk videokunst.

Udstilling

Terrain Video – Video på kanten

20 aug 2010 20 aug 2012

Louise Fuhr, Eva Koch, Rikke Benborg, Ingrid Skovgaard, Marika Seidler, Kirsten Otzen Keck, Thyra Hilden, Dagmar Krøyer, Jeanette Land Schou, Jacob Tækker, Fischli & Weiss, Johan Oja, Paul McCarthy, Salla Tykkä

Musikteatret Holstebro
Se kort og tider

Del artiklen

'Dansk videokunst i Holstebros offentlige rum'

Facebook