Roskilde Festival – ét stort kunstværk

Roskilde Festival – ét stort kunstværk

Små yndige huse, man kan tage sig et hvil i ved badesøen på camping East.

Billedserie

Festival

Roskilde Festival 2010

27 jun 2010 4 jul 2010

Roskilde Festival
Se kort og tider

Roskilde Festival er usnobbet, ligefrem og fyldt med liv. Det er også det indtryk, men får, når man bevæger sig rundt på campingområdet – ét stort kunstværk skabt af hvad som helst og drevet af pågående kreativitet.

I 1960erne var det en disciplin indenfor billedkunsten at fremstå ikke-akademisk, løssluppen, uskolet, upoleret, kitschet og dekadent. Den strømning hed ‘Camp’ og havde sit udspring hos blandt andre den amerikanske forfatter Susan Sontag og bogen Notes on Camp fra 1964.

Et æstetisk opgør
Roskilde er netop dette: ‘Camp’. Og ligesom 60er-strømningen var det, er også Roskilde et æstetisk opgør, et vrangbillede, på det omkringliggende samfund. Her er livet, omgangsformen og formsproget legende, inkluderende, ikke-hierarkisk, betænksomt, socialt eksperimenterende og om noget frivolt.

Roskilde-kraften
Hvilepladser, boder, lejrer, skulpturer og andre kreative indslag rundt omkring på Roskilde Festivals campingplads udstråler ‘Camp’. Udtrykkene er mangfoldige, og det kan være svært at dele projekterne i kategorier som f.x. kunst, sport, leg, arkitektur, teater, aktivisme eller lignende. Alt smelter sammen i et stort pågågende, farvestrålende og livsbekræftende kunstværk.

KUNSTEN.NU tog på en lang travetur rundt på campingpladsen for at indfange noget af den særlige Roskilde-kraft.

SE ALLE BILLEDERNE HER.

Billedserie

Festival

Roskilde Festival 2010

27 jun 2010 4 jul 2010

Roskilde Festival
Se kort og tider

Del artiklen

'Roskilde Festival – ét stort kunstværk'

Facebook