Charmerende ‘Pap Art’

Charmerende ‘Pap Art’

Udsnit af billedet Solly af Søren Behncke alias Papfar. Foto: Pressefoto.

Billedserie

Udstilling

Papfar - Litografi

7 maj 2010 26 jun 2010

Søren Behncke (Papfar)

Bremers Galleri
Se kort og tider

Papfar udstiller nogle meget utjekkede, men gode billeder.

Der er knap så meget pap på Papfars lille udstilling i Ringe. Der er ingen traktorer i pap, og der er ingen street art-tjekkede ting, der har hængt ude i virkeligheden. Til gengæld er der flere flade, fine ting på Bremers Galleri på Midtfyn.

Dellefiner, 2009. Pressefoto.
Dellefiner, 2009. Pressefoto.

Tudefjæs, 2009. Pressefoto.
Tudefjæs, 2009. Pressefoto.

Det virker i det hele taget meget krøllet, både formmæssigt og i overført betydning, selvom litografierne hænger pænt i sorte rammer på galleriets hvide vægge.

Gamle sømænd og sære superhelte folder sig ud på billederne, og nogle gange filtrer de sig ind og ud ad piktogrammerne for vinglas, krus og anden emballage, som vi kender fra papkasserne i supermarkedet.

Forbrugersamfundets billedsprog
Papfar er god, når hans krøllede figurer går i karambolage med papkassernes piktogrammer.

En hård banan, 2008. Pressefoto.
En hård banan, 2008. Pressefoto.

Der er en ældgammel tradition for at skabe sådanne betydningssammenstød, men i Papfars bedste billeder kommer der alligevel noget nyt ud af det. Forbrugersamfundets billedsprog og de skæve figurer skaber noget, der er bedre end dét, som fantasien og standardiseringen kan gøre alene.

Papfar er allerbedst, når han er helt enkel. Det er han for eksempel i et billede med aftryk af et kummefryser-piktogram med en stor, rynket banan malet inden i.

Banan-billedet er jo efterhånden blevet et ikon i sig selv, siden Andy Warhol lavede banan-coveret til The Velvet Underground & Nico. Papfar giver billedet endnu et lille, humoristisk tvist med titlen, En hård banan, skrevet under kummefryseren. Idéen er ikke vildt ophidsende, men udførelsen er god; bananen og kummefryseren tager sig godt ud sammen.

Bedst i det små
De bedste billeder er de små og de mellemstore. I et billede som Solly opstår der en ny superhelt ud af fantasien og kulturelle symboler.

To der har slugt magneter, 2008. Pressefoto.
To der har slugt magneter, 2008. Pressefoto.

Papfar hos Saxum. Pressefoto.
Papfar hos Saxum. Pressefoto.

Her er blandt andet piktogrammet med en paraply, der normalt betyder, at kassens indhold ikke må blive vådt. Her vender paraplyen på hovedet, og dermed kommer betydningen også til at stå på hovedet. Det nye piktogram indgår fint og næsten ubemærket i en tegn-krans rundt om en superhelt med en plæneklipper.
Det virker fjollet, men man har lyst til at tage plæneklipperhelten meget alvorligt.

Solly, 2007. Pressefoto.
Solly, 2007. Pressefoto.

Selvom der ikke er ret meget pap, er der noget meget pap’et over farverne. Papfar maler i få, klare farver, og det minder en smule om emballagen på de økonomi-pakker, hvor to-tre af fire trykfarver er sparet væk. Derfor bliver det alligevel ‘Pap Art’, selvom litografierne hænger fint og ordentligt i ramme.

Noget at spille op imod
Det er ikke en stor udstilling, og der er kun en enkelt, lille figur i pap; Papfars signatur-figurhoved. Men litografierne med stempeltryk og de krøllede figurer viser, at Papfar kan hive nye ting ud af gamle idéer – bedst i de mindre billeder, hvor fantasien får noget at spille op imod.

Læs mere om Papfar i vores artikel. Klik her.

Billedserie

Udstilling

Papfar - Litografi

7 maj 2010 26 jun 2010

Søren Behncke (Papfar)

Bremers Galleri
Se kort og tider

Del artiklen

'Charmerende 'Pap Art''

Facebook