Ved auktionshusets hammerslag får kunsten pludselig en håndfast værdi. Men kunsten er dybest set værdiløs, forklarer Bruun Rasmussens salgs- og vurderingsdirektør Peter Christmas-Møller om auktionens komplekse spil.
Auktionshusets værdidom kan synes som et tilfældigt spil, men hammerslaget placerer sig som prikken over i’et i en kompliceret vurderingsproces. Kunst er en helt særlig vare, der trods sin uhåndgribelige værdi, bliver solgt for skyhøje priser.
”Kunst er ikke noget værd”
Auktionshusets varer skiller sig væsentligt ud fra andre gængse varer. Kunstpriserne bevæger sig sommetider op i millionbeløb, men dette påvirker i virkeligheden ikke kunstens reelle karakter.
”Kunst er dybest set ikke noget værd. Det er noget, som du kan have hængende på væggen og som du kan tale om. Det er ikke et produkt, som du kan bruge til ret meget andet,” pointerer Peter Christmas-Møller fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
Penge er ikke en bakterie
Selvom kunsten egentligt ikke har en værdi som ejendomme, aktier og obligationer, så sælges kunsten ofte alligevel til skyhøje priser, som vi så det særligt før finanskrisen. I forhold til auktionshuset, der opererer med et variabelt salær, er dette så ikke den optimale situation?
”Set med auktionbranchens briller er det selvfølgelig rart på kort sigt, fordi vi tjener en masse penge. Men det er også usundt på længere sigt, for der er altid en voldsom opbremsning efter de her ‘bobler’. Vi bryder os ikke om, at markedet svinger for meget, for det gør os usikre,” fortæller Christmas-Møller.
Når kunsten får en så stor kommerciel interesse, blomstrer debatten om kunstens værdi også.
”I manges øjne er det en form for bakterie at smide ind over værkerne, når det er pengene, der styrer det. Men det er det jo alligevel. Jeg synes ikke, at det gør kunstnerens afsæt illegitimt. Men det kan hurtigt blive spekulativt,” pointerer Christmas-Møller.
Priser og prisfastsættelser er netop det, som auktionshuset koncentrerer sig om, og det kan være svært at regne de endelige tal ud i en verden, hvor værdien afgøres på et sekunds hammerslag.
”Der er ikke nogle facitstreger i denne her verden. Der er en masse ledetråde og forestillinger, men dybest set ved du ikke, før hammerslaget er faldet, hvad efterspørgslen var på det givne tidspunkt. En pris kan variere voldsomt af, om der var en, der pludselig havde halsbetændelse den dag,” eksemplificerer Christmas-Møller.
Vurdering versus prisfastsættelse
Den vigtigste ledetråd, som både sælger, køber og auktionshus retter sig efter, er den vurdering, som kunsten vedhæftes inden selve auktionen. At vurdere noget betyder givetvis at sige noget om værdien af en genstand, hvilket i auktionssammenhæng udelukkende kommer til udtryk i et vis antal kroner.
”Når der kommer til at stå ‘vurdering’ på en vare, så skal man være lidt varsom med at tage ordet vurdering for pålydende. Der ligger en stor grad af prisfastsættelse i det, som ikke nødvendigvis betyder, at varen er vurderet. Nej, den er prissat,” forklarer Christmas-Møller.
Hos Bruun Rasmussen prissætter man altså værker frem for at vurdere dem, og derfor er det også nogle andre faktorer end det enkelte værks kunstneriske værdi, der spiller ind.
”Ofte vil der være lignende varer, der er blevet omsat af denne her kunstner. Og de vil i et stort omfang bestemme indenfor hvilken prisramme, den her ting kan bevæge sig. Man prøver hele tiden at bygge nogle paralleller,” understreger Christmas-Møller.
Men der er også en anden faktor, som er fuldstændig uafhængig af både værket i sig selv og kunstnerens oeuvre, som man ofte overser, når man på eftersyn og i kataloger ser de forskellige vejledende vurderinger.
”Der er den ubekendte faktor, som er en meget stor drivkraft i auktionsbranchen verden over, hvilket er, at en sælger jo bestemt også har en mening om tingene. Det er ikke auktionshuset, der ene og alene får lov til at fastsætte en pris,” siger Christmas-Møller.
Auktionshuset primære opgave er således at indgå i en forhandlingsproces, hvilket vurderingsdirektøren her understreger:
”Vores funktion er helt basalt at være varemægler. Vi mægler en vare mellem en sælger og en potentiel køber. Man har samlet en hel masse kontakter, således at man kan eksponere en vare på markedet maksimalt til en potentiel købergruppe. Det er auktionshusets berettigelse, og det er på mange måder sammenligneligt med en ejendomsmægler.”
Kunst er forbrug
Selvom auktionshuset her sammenligner sig med en ejendomsmæglers arbejde, er der en meget væsentlig forskel på disse to erhverv. Køb af ejendomme er en investering, det er køb af kunst ikke. Investering og kunst er to begreber, der ifølge Christmas-Møller ikke skal forbindes:
”Det er ikke en investering, hvis man lægger i ordet investering, at det er en pengeplacering med en forventning om et positivt afkast. Du kan ikke med ret megen rimelighed, med mindre du er professionel, investere i kunst og have en forventning om et positivt afkast. Så dræb det begreb, der hedder investering i kunst som en generel term – den er meningsløs.”
Kunsten er i hans øjne en forbrugsvare, hvis holdbarhed sjældent holder livet ud.
“Nu har jeg ‘brugt’ det, nu sælger jeg det, nu bytter jeg det væk og får noget andet. Det er da helt legitimt,” afslutter Christmas-Møller.
HVAD ER VÆRDI FOR DIG I KUNSTEN?
GIV DIN KOMMENTAR I FELTET NEDENFOR
