Mit Museum må gerne turde endnu mere

Mit Museum må gerne turde endnu mere

Ruth Campau: You Too Can Be a Superhero (detalje). Foto: Maria Holm-Jacobsen

Billedserie

Udstilling

Mit Museum

24 apr 2010 20 jun 2010

AVPD, John Kørner, Ruth Campau

KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Se kort og tider

KUNSTEN i Aalborg bejler med stort mod til nye brugergrupper. Men selvom dørene står på vid gab i udstillingen Mit Museum, er nøglen til værkerne gemt godt af vejen.

Hængerøve og tørklæder
Den dannede kulturelite er stadig velkommen på de bonede marmorgulve. Men i fremtiden ønsker KUNSTEN også at tiltrække andre slags gæster – både “hængerøvsbukser, tørklæder og unge på vej i byen”, som det lyder i direktørens åbningstale.

Derfor slipper Mit Museum tøjlerne og lader kunstnere, udvalgte brugergrupper og publikum give et bud på deres ønskemuseum. AVPD, Ruth Campau og John Kørner får frit spil i udstillingsrummene, mens resten af museet summer af brugerinddragende aktiviteter.

Rollespilsforeningen TRoA udstiller. Foto: Maria Holm-Jacobsen
Rollespilsforeningen TRoA udstiller. Foto: Maria Holm-Jacobsen
I parken kan man opleve sportsgrenen parkour. Foto: Maria Holm-Jacobsen
I parken kan man opleve sportsgrenen parkour. Foto: Maria Holm-Jacobsen

Intentionerne er gode, og museet gør et frygtløst forsøg på at inddrage nye målgrupper aktivt.

Alt fra rollespilsentusiaster til somaliske kvinder har fået plads at udfolde sig på. Ude i parken springer unge Parkour-drenge rundt til rungende rockmusik, og programmet varsler om både vampyrrollespil og skattejagt.

Men modet rækker ikke helt ind i udstillingslokalerne. Her mangler der håndfast formidling, før publikum tør og gider tage værkerne i brug. Og det er synd.

At lægge arm med Aalto
Aaltos modernistiske, og i øvrigt fredede, bygning går ikke altid godt i spænd med samtidskunsten. Især gulvenes stringente grid-struktur synes at udstikke strikse retningslinjer for, hvordan museumsritualet bør udspille sig.

Alligevel formår udstillingen i et vist omfang at sprænge rammerne og give plads til de store armbevægelser.

Ruth Campau: You Too Can Be a Superhero. Foto: Thorsten Overgaard
Ruth Campau: You Too Can Be a Superhero. Foto: Thorsten Overgaard
Ruth Campau: You Too Can Be a Superhero. Foto: Maria Holm-Jacobsen
Ruth Campau: You Too Can Be a Superhero. Foto: Maria Holm-Jacobsen

Må gerne betrædes
Som en kæmpe knytnæve slår Ruth Campaus installation hul i museets vægge, så alting splintres og åbner op for et magisk univers af farver, lys, spejlinger – og en enorm kraft, der kunne få selv de italienske futurister til at gispe efter vejret.

Det er en ren fryd at blive trukket ind i dette æstetiske virvar, hvor spejlelementer og bemalede plastikflader får gulv, vægge og loft til at gå i ét. Den hvide kube er pist væk, og værket må endda betrædes.

AVPD: Fade to Black. Foto: Thorsten Overgaard
AVPD: Fade to Black. Foto: Thorsten Overgaard
AVPD: Broken View. Foto: Maria Holm-Jacobsen
AVPD: Broken View. Foto: Maria Holm-Jacobsen

Kom indenfor
Også AVPD klarer styrkeprøven. Blandt andet med en 30 meter lang korridor, der skyder sig tværs gennem udstillingslokalet og vrænger ad den arkitektoniske ramme.

Men værkerne kræver et aktivt publikum, der ikke holder sig tilbage. Særlig tydeligt bliver det med Fade to Black. En anonym, hvid metalcylinder, hængt op i loftet og indvendigt oplyst med neonrør.

Først når en modig gæst går på knæ og kravler ind i værket, kommer det helt til sin ret. Både for den aktive deltager, der får afskåret synsfeltet, og for de øvrige gæster, der betragter episoden på afstand.

Hop med på vognen
Publikum skal også være aktive i John Kørners afdeling, hvor hans påskeægslignende ‘problem’ driver gæk med gæsterne. Den ovale figur er fotograferet rundt omkring i København, og for at få indblik i dens færden, må publikum springe på en togvogn og trille af sted. Hvis ellers nogen gider at træde i pedalerne.

John Kørner: Bycycle Museum. Foto: Thorsten Overgaard
John Kørner: Bycycle Museum. Foto: Thorsten Overgaard
John Kørner: Bycycle Museum. Foto: Maria Holm-Jacobsen
John Kørner: Bycycle Museum. Foto: Maria Holm-Jacobsen

Hermed opstår et sært spil mellem værk og beskuer. Gæsterne, der læner sig tilbage og spændt venter på, at de forskellige tableauer kommer til syne, får i virkeligheden tildelt hovedrollen i et absurd teaterstykke.

Om det bliver komisk, kedeligt eller tåkrummende afhænger af passagerernes interaktion. Og ingen undslipper, før turen er omme.

Når festen er forbi
I princippet fungerer værkerne godt. Både indenfor den tematiske ramme og som selvstændige udtryk, der går egne veje. Helheden opstår i forsøget på at give den modernistiske arkitektur modspil og i den oplevelsesbetonede leg med museumsbegreb og publikum.

Udstillingen fordrer dog en aktiv deltager, som er til stede med krop, sanser og vilje til at interagere på en meget direkte måde med både værk og de øvrige gæster. Og netop her opstår problemet.

For desværre gør KUNSTEN ikke meget for at hjælpe den uvante museumsgæst på vej, og når ferniseringsfesten er forbi, vender stilheden og den alvorsfulde omgang med værkerne tilbage.

Udstillingsview. Foto: Maria Holm-Jacobsen
Udstillingsview. Foto: Maria Holm-Jacobsen

Kun de færreste tør kravle ind i AVPDs cylinder, betræde Campaus spejlinstallation eller trampe i Kørners pedaler. Nogle overser muligheden. Andre holder sig bare tilbage. For MÅ man virkelig? Og hvorfor?

Selvom vejen ind til Mit Museum bliver mere fremkommelig, betyder det ikke, at afstanden mellem kunstværk og publikum forsvinder.

De få forklarende skilte, der lægges ud som små hints, er for nemme at overse eller sætte spørgsmålstegn ved, og der mangler slet og ret et vink med en vognstang. Måske i form af en ‘brugsanvisning’, der springer i øjnene på enhver.

Så ville formidlingen selvfølgelig fylde, ‘støje’ og konkurrere med værkerne. Alt det den ikke må. Men denne udstilling er et modigt eksperiment, som måske netop kunne rumme det.

Om kunstnerne:
AVPD blev dannet i 1997 og består af kunstnerduoen Aslak Vibæk (1974) og Peter Døssing (1974). Begge uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2003 og kendt for installationer, hvor beskuerens rumopfattelse udfordres. Deres værk Passage kan opleves på Karrierebar.
www.avpd.net

Ruth Campau (1955) arbejder i krydsfeltet mellem kunst, design og arkitektur. Hun har udført en lang række udsmykningsopgaver og var desuden med til at åbne udstillingsstedet Paintbox i 1999. Hendes værker er blandt andet repræsenteret på ARKEN.
www.campau.dk

John Kørner (1967), der er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1998, bevæger sig inden for mange genrer – og gerne uden for de traditionelle udstillingsrum. Hans værker er at finde på både ARKEN, ARoS, Statens Museum for Kunst og Saatchi Gallery i London.

Udstillingens zoner:
Mit Museum består af tre slags zoner på KUNSTEN:

Kunstnerzonerne: Her udstiller AVPD, John Kørner og Ruth Campau deres værker, som er skabt specielt til KUNSTENs udstillingsrum.

Brugerzonerne: Sammen med Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi på Aalborg Universitet tilbyder museet en række brugergrupper at give deres bud på ønskemuseet. Resultatet er blandt andet brugergenererede udstillinger med rollespilseffekter og somalisk håndværk.

Publikumszonerne: Alle, der har lyst, kan her komme med ønsker til museet. Det foregår for eksempel i en ’video-bekendelsesboks’, på ophængte plakater og per sms. En gang om ugen udvælger museet den bedste idé og forsøger at udføre den i praksis.

Billedserie

Udstilling

Mit Museum

24 apr 2010 20 jun 2010

AVPD, John Kørner, Ruth Campau

KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Se kort og tider

Del artiklen

'Mit Museum må gerne turde endnu mere'

Facebook